Ændring af felt 067 på selskabsselvangivelsen

Faglig nyhedSKAT ændrer teksten på felt 067 tilbage efter drøftelser med FSR

Skat

FSR tog i morges kontakt til SKAT efter, at nogle af vores medlemmer gjorde opmærksom på en pludselig ændring af nogle af felterne vedr. kontrollerede transaktioner i selskabsselvangivelsen for indkomståret 2017.

Felt nr. 067 indeholdte nu ikke længere en beløbsgrænse på 5 mio. kr. og felt 510b havde ændret udseende.

Mange revisorer har allerede assisteret mange af deres kunder med selvangivelsen for 2017 og havde for resten af kunderne indhentet de nødvendige oplysninger, som fremgik af det det oprindelige elektroniske skema. Samtidigt opstod der usikkerhed om, hvad det ville betyde for de kunder, der allerede havde indberettet.

FSR tog derfor kontakt til SKAT, som nu har valgt at rette felt 067 tilbage igen, således at grænsen på 5 mio. kr. igen fremgår. Ændringen skulle også være slået igennem på igangværende kladder.

Vedr. felterne 510b, skal der ikke være tale om en indholdsmæssigt ændring. De eksisterende intervaller er ændret til multiple choice, så indberetter ikke længere behøver at åbne vejledningsteksten for at finde de konkrete intervaller.

 

Hvis der er selskaber som fortsat har et indberetningsfelt ved felterne 510b, kan de vælge om de ønsker at fortsætte kladden og indtaste det tal som repræsenterer intervallet. De kan også slette kladden og få adgang til de nye multiple choice felter. Dette valg afhænger naturligvis af, hvor langt man er kommet med indberetningen af kladden. Det forventes under alle omstændigheder ikke, at der skal indtastes et eksakt beløb.

 

Selskaber som har indberettet på de gamle skemaer behøver ikke at foretage sig yderligere.

 

SKAT beklager den usikkerhed som timingen af ændringen har medført

 

Kontakt

  • Mette Bøgh Larsen

    Skattechef - cand.merc.jur.