Bliv klogere på momsdirektivet

Faglig nyhedFå større kendskab til momsdirektivet med EU Kommissionens e-learning moduler. Modulerne har til formål at give en grundlæggende forståelse for direktivet og er gratis at downloade.

Skat

EU Kommissionen har udviklet en række e-learning moduler, som har til formål at give brugerne en bedre forståelse for grundprincipperne i momsdirektivet, samt hvordan direktivet implementeres i national ret. Læringsmodulerne er bygget op i 12 moduler, som præsenterer de grundlæggende elementer i momsdirektivet. Modulerne omhandler emner, som anses for at være af generel interesse i EU og tager således udgangspunkt i et generelt EU-perspektiv. Derfor går modulerne ikke i detaljer omkring specifikke situationer i specifikke medlemsstater, men behandler direktivet på et overordnet niveau. Ved at gennemgå alle moduler er det målet, at brugeren skal opnå en bedre forståelse for grundprincipperne i momsdirektivet.

 

Rådets direktiv 2006/112/EC har været det gældende momsdirektiv siden den 1. januar 2007, og er dermed også det direktiv, som e-learning modulerne er udviklet på baggrund af. De 12 læringsmoduler er tilgængelige på 15 forskellige sprog, dog ikke på dansk endnu. Hvert modul kan gennemgås på 20-45 minutter, hvoraf nogle af modulerne indeholder små opgaver.

 

Læringsmodulerne omhandler følgende emner:

  • Introduktion til momsdirektivet
  • Momsområdet i EU
  • Momspligtige personer
  • Momspligtige transaktioner
  • Stedet for momspligtige transaktioner
  • Digital service og mini one-stop shop
  • Momspligtens indtræden og beskatningsgrundlag
  • Momsrater
  • Fritagelser til momspligten
  • Fradragsret
  • Momsrefusion
  • Momsforpligtelser

 

Sådan downloades modulerne:

  • Gem zip-filen på din harddisk
  • Træk filen over i den mappe, du ønsker at gemme filen i
  • Læs ”eLearning course Quick Start Guide”
  • Følg guide og installer modulet på din computer

 

Download modulerne her.

Læs mere om moms på EU-Kommissionens hjemmeside her.