CEO fraud – en dyr affære

Faglig nyhedCEO fraud kan have vidtgående konsekvenser, når IT-kriminelle udgiver sig for at være direktør i virksomheden og får overført et større beløb. En ny afgørelse fra Landsskatteretten viser, at fradragsmulighederne er begrænset, når tab er opstået ved CEO fraud.

Skat

Nyheden fra den 28. juni 2017 er opdateret den 30. oktober 2018 med kursiv. Landsskatteretten har i SKM2018.444.LSR stadfæstet Skatterådets bindende svar SKM2017.410.SR, hvor en fordring på ca. 13 mio. kr., der var opstået ved CEO fraud, hverken kunne fradrages efter kursgevinstloven eller statsskatteloven. Manglende identifikation af debitor var, ifølge Landsskatteretten, afgørende for, at fordringen ikke var omfattet af kursgevinstloven. Landsskatteretten afviste tilsvarende muligheden for fradrag efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, idet der ikke var en direkte og umiddelbar forbindelse mellem tabet og selskabets indkomsterhvervelse. Læs eventuelt sidst i nyheden, hvor der er opstillet gode råd til at imødegå svindel.

I sagen var spørger et selskab, der var ejet af et anpartsselskab, der fungerede som mellemholdingselskab. I spørgers selskab var der bl.a. ansat to bogholdere og en direktør, der i forskelligt omfang stod for selskabernes konti og transaktioner. De to bogholdere i spørger bogførte fakturaer og betalte regninger, når disse var godkendt af de ansvarlige i de enkelte afdelinger. De to bogholdere kunne desuden disponere i selskabets netbank med efterfølgende godkendelse, så den ene bogholder skulle godkende den andens dispositioner og omvendt. Spørgers direktør kunne også disponere over netbanken.

Aktiviteten i mellemholdingselskabet var alene at modtage udbytte fra spørger og videresende dette til ejerne, og holdingselskabet havde derfor aldrig likvider stående. Den ene af bogholderne (bogholder B) i spørger stod for at modtage udbytte og videresende det til ejerne og havde derfor enefuldmagt til kontoen i mellemholdingselskabet.

Bogholder B modtog i sommeren 2016 en mail fra en, der udgav sig for at være direktøren i spørger og hvor mailen fremstod som at være afsendt fra direktørens mailadresse. Bogholder B fik besked på at behandle opgaven fortroligt, og hun håndterede derfor opgaven fra sin private mail. I de kommende dage bad ”direktøren” bogholder B om at betale større beløb på fakturaer på i alt ca. 13 mio. kroner, der skulle omhandle nogle større aktiekøb. Betalingen skete til en kinesisk bank og til et kontonummer, der blev fremsendt af en ikke-eksisterende advokat.

Fakturaerne var udstedt til spørger, men da bogholder B ikke kunne foretage dispositioner fra spørgers konto uden at det krævede godkendelse fra den anden bogholder, overførte bogholder B derfor større beløb til mellemholdingselskabet, som den anden bogholder godkendte i den tro, at der var tale om koncerninterne transaktioner. Bogholder B kunne herfra som følge af, at hun havde enefuldmagt til mellemholdingselskabets bankkonto betale beløbene til en kinesisk konto.

Bogholder B tog ikke kontakt til spørgers direktør hverken telefonisk eller fysisk på trods af, at han var i huset på nogle af de tidspunkter, hvor overførslerne fandt sted.

Ca. en uge efter den første overførsel blev det konstateret, at de foretagne overførsler ikke var godkendt af spørgers direktør, men at der i stedet havde været tale om CEO fraud, hvor direktørens identitet var blevet misbrugt. Beløbet kunne – ikke overraskende – ikke tilbagekaldes, og spørgers forsikring dækkede ikke de omhandlende transaktioner. Problemstillingen var så, hvorvidt tabet kunne fradrages efter kursgevinstlovens regler eller statsskattelovens regler.

Fordring efter kursgevinstlovens regler

Spørger gjorde primært gældende, at tabet skulle fradrages efter kursgevinstlovens § 3. Begrundelsen herfor var, at da spørgers selskab havde overført et uberettiget beløb og dette ikke kunne klassificeres som gave, måtte der samtidig være stiftet en fordring mod de kinesiske IT-kriminelle på netop dette beløb. I forhold til de almindelige civilretlige regler er der ikke tvivl om, at transaktionerne ikke var tiltænkt de kinesiske IT-kriminelle, og de ikke har været berettiget til at modtage transaktionerne på lovlig vis, men hvorvidt det kunne falde ind under kursgevinstlovens regler om fordringer, skulle Skatterådet her tage stilling til.

Fradrag efter kursgevinst- eller statsskattelovens regler?

Skatterådet anførte, at tab som følge af strafbare handlinger som udgangspunkt ikke er fradragsberettigede efter statsskatteloven, medmindre det kan anses som en fradragsberettiget driftsomkostning. I sammenhæng med fradrag efter statsskatteloven og kursgevinstloven anførte Skatterådet, at for at et tab på en fordring kan fradrages i henhold til kursgevinstlovens § 3, skal der være tale om tab på en fordring, som kan anses for en driftsomkostning og derved en udgift, som kan anses for driftsrelateret. Til støtte for dette henviste Skatterådet til SKM2012.353.HR, hvor Højesteret fandt, at et revisionsaktieselskabs betaling af erstatning til dækning af statens skattekrav, som følge af revisionsselskabet havde været rådgiver for sælgere af overskudsselskaber, var fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 a, som driftstab.

Højesteret fandt her, at fradragsret for tab på regresfordringerne mod køberne af overskudsselskaberne i medfør af kursgevinstlovens § 3 kun kunne anerkendes, i det omfang revisionsselskabet havde ret til fradrag efter statsskattelovens § 6 a.

Det var derfor SKATs opfattelse, at højesteretsdommen skal tages til udtryk for, at der er fordringer, hvor tab herpå ikke er omfattet af kursgevinstloven, og at det er en forudsætning for at foretage fradrag efter kursgevinstlovens § 3, at tabet kan anses for et driftstab efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Herefter skulle det vurderes, hvorvidt spørger kunne fradrage tabet som et driftstab efter statsskattelovens regler, hvor tabet skal falde inden for rammerne af en sædvanlig, naturlig driftsrisiko i forbindelse med udøvelsen af virksomheden. Det skulle i den sammenhæng vurderes, hvorvidt skatteyderen ved sædvanlige foranstaltninger ville have kunnet undgå tabet. Svindlen med transaktionerne foregik i juni 2016. I april 2016 offentliggjorde Statsadvokaten for SØIK en advarsel om den pågældende type svindel, herunder hvilke tiltag der kunne forhindre svindlen.

Spørger havde oplyst, at ifølge virksomhedens interne procedurer foreskrev de, at der ved større beløbsstørrelser blev indhentet godkendelse hos virksomhedens direktør på anden måde end via mail, fx fysisk eller telefonisk. Netop denne procedure havde virksomheden ikke fulgt, da alt korrespondance med ”direktøren” foregik via mail på trods af, at spørgers rigtige direktør var i huset, mens transaktionerne foregik.

Skatterådet kom derfor frem til, at spørger ikke havde foretaget de nødvendige foranstaltninger for at kunne have undgået tabet, herunder at spørger og bogholder B ikke havde fulgt SØIKs anbefalinger. Som følge af dette kunne Skatterådet ikke bekræfte, at tabet var fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og dermed heller ikke efter kursgevinstlovens § 3.

Spørger blev nægtet fradrag for tabet på 13 mio. kr. og måtte selv bære den ”fulde” omkostning. Manglende sikring af gode interne procedurer for virksomhedens transaktioner kan have vidtgående konsekvenser, da man risikerer et tab som led i svig, samtidigt med at tabet ikke er fradragsberettiget. 

FSR – danske revisorer opfordrer derfor til at, du som revisor, vejleder dine kunder til at have styr på følgende, for at imødegå svindel i forbindelse med overførsler:

  • at alle medarbejdere, ikke blot i regnskabsafdelingen, kender til CEO fraud.
  • at virksomhed opdaterer sine procedurer for store overførsler.
  • at medarbejdere har mulighed for at få overførslen bekræftet hos dig – eksempelvis ved et opfølgende telefonopkald.
  • at virksomhed tjekker anmodninger om transaktioner til udlandet for fejl og mangler, såsom stavefejl i virksomhedsnavne og adresser.
  • at medarbejdere følger virksomhedens procedurer.

Læs hele det bindende svar her.

Læs Landsskatterettens afgørelse her.  

Kontakt

  • Mette Bøgh Larsen

    Skattechef - cand.merc.jur.