Ny forskerskatteordning – med gråzoner

Faglig nyhedÆndringerne i forskerskatteordningen skal gøre det nemmere for danske virksomheder at rekruttere højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Grænsen mellem udstationering og arbejdsudleje er dog fortsat vand på skattemyndighedernes mølle.

Skat

Bruttoskatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere i kildeskatteloven §§ 48 E og 48 F er ændret pr. 1. januar 2019. Bruttoskatteordningen – populært forskerskatteordningen – giver mulighed for bruttobeskatning med 27 % plus arbejdsmarkedsbidrag af løn til godkendte forskere og nøglemedarbejdere fra udlandet. Lovgiver kalder de seneste ændringer af forskerskatteordningen for en egentlig afbureaukratisering af ordningen.

Hvem er den reelle arbejdsgiver?
Ændringerne betyder blandt andet, at kravet om en formel dansk arbejdsgiver er afskaffet. Udstationerede, der bibeholder en formel udenlandsk arbejdsgiver, kan derfor i dag anvende forskerskatteordningen, hvis den danske arbejdsgiver er den reelle arbejdsgiver. Denne ”forenkling” af ordningen er tiltænkt situationer, hvor den udenlandske medarbejder mangler en formel ansættelseskontrakt med den danske arbejdsgiver. Et nyt og illustrativt eksempel på problemstillingen er SKM 2018.649.ØLR afsagt i december 2018. Landsretten skulle tage stilling, hvorvidt et dansk aktieselskab var berettiget til at anvende forskerskatteordningen ved indeholdelsen af kildeskat for en udenlandsk nøglemedarbejder, der var udstationeret i 2011-2014 fra et koncernforbundet selskab i Holland. Aftalen var formaliseret med en udstationeringskontrakt mellem nøglemedarbejderen og det hollandske selskab. Nøglemedarbejderen havde ingen ansættelseskontrakt med det danske selskab.

På trods af manglende ansættelseskontrakt var nøglemedarbejderen, ifølge skatteyderens advokat, i ansættelsesforhold med det danske selskab, fordi; 1)nøglemedarbejderen arbejdede på selskabets adresse i Danmark, 2)selskabet havde instruktionsbeføjelsen, 3)selskabet udøvede alene tilsyn med det udførte arbejde, 4) nøglemedarbejderen refererede til sin leder hos selskabet, 5)arbejdet blev udført for selskabets regning og risiko, 6)arbejdet blev udført i selskabets navn, 7)selskabet udbetalte løn til nøglemedarbejderen, og 8) nøglemedarbejderen havde orlov fra sin stilling hos det hollandske selskab. Kammeradvokaten anlagde en mere formalistisk tilgang til fortolkningen af ”ansættelsesforhold”. Kammeradvokaten henviste blandt andet til grundlæggende principper i arbejdsretten, hvorefter et ansættelsesforhold etableres ved en ansættelseskontrakt.

Landsretten fandt konkret, at nøglemedarbejderen ikke var i ansættelsesforhold med det danske selskab, som derfor ikke kunne anvende forskerskatteordningen. Afgørende for dommens resultat var fortolkningen af udstationeringskontrakten, men også det faktum, at nøglemedarbejderens ansættelseskontrakt fra 1997 med det hollandske selskab var gældende under og efter udstationeringsperioden. Landsretten lagde vægt på, at nøglemedarbejderen var omfattet af reglerne om social sikring i Holland, og at udstationeringskontrakten forpligtede den hollandske arbejdsgiver til at tilbyde nøglemedarbejderen en stilling svarende til den, han havde før udstationeringen.

Pas på reglerne om arbejdsudleje
I SKM 2018.649.ØLR ville lovændringen betyde, at den hollandske nøglemedarbejder kunne være omfattet af forskerskatteordningen, hvis de kunne løfte bevisbyrden, for at medarbejderen reelt var ansat i Danmark. Bevisbyrden for ansættelsesforhold ligger nemlig forsat hos skatteyderen – og bevisbyrden er tung, hvis der ikke er indgået en skriftlig ansættelseskontrakt.

Danske virksomheder skal fortsat være særlig opmærksomme på sondringen mellem udstationering og arbejdsudleje. FSR – danske revisorer har i et høringssvar til Skatteministeriet påpeget en skævvridning mellem korte og lange udstationeringsperioder.

Forskerskatteordningen kan kun benyttes for udstationerede personer, der opholder sig i Danmark i mere end 183 dage. Udstationerede personer, der opholder sig i Danmark i en periode på under 183 dage, kan ikke anvende ordningen. Skattestyrelsen vil sandsynligvis forsøge at løfte bevisbyrden for arbejdsudleje for sidstnævnte gruppe af udstationerede personer, da de ellers ikke vil være skattepligtige af deres vederlag for arbejdet udført i Danmark.

Udpluk af øvrige ændringer i forskerskatteordningen
Det er ikke længere en forudsætning, at ansættelsesforholdet påbegynder samtidig med, at skattepligten til Danmark indtræder. Der er dermed ikke længere et krav om samtidighed.

Personer, som tidligere har været beskattet under forskerskatteordningen, kan anvende ordningen i en efterfølgende periode, selvom de pågældende inden for de seneste ti år har været skattepligtig til Danmark. Ændringen fører til en mere lempelig beskatning for personer, der får udbetalt et efterfølgende vederlag.

Læs SKM 2018.649.ØLR her.

Læs FSR – danske revisorers høringssvar her.