Fortsat streng fortolkning af rådighedsbetingelsen i sager om fri bil og helårsbolig

Faglig nyhedRegnskabs- og skatteretlige posteringer var ikke tilstrækkelig dokumentation for, at en bil af mærket Jaguar var overdraget fra selskabet til hovedaktionæren. Konsekvens: fuld beskatning af hovedaktionæren.
Hovedaktionæren blev desuden beskattet af selskabets helårsbolig.

Helsingør Byret har i en ny dom SKM2018.400.BR taget stilling til, hvornår en dansk hovedaktionær beskattes af fri bil og fri helårsbolig. Praksis viser, at det ikke er den faktiske benyttelse af godet, men derimod rådigheden, der udløser beskatning.

I nærværende sag var der enighed om, at hovedaktionæren havde privat rådighed over bilen i den relevante indkomstperiode. Spørgsmålet var, hvornår ejerskabet til bilen var overgået fra selskabet til hovedaktionæren.

Fortolkning af rådighedsbetingelsen var dog central i spørgsmålet om beskatning af fri helårsbolig efter hovedaktionærens fraflytning fra ejendommen.

Hvem ejede bilen?
Selskabet var registreret som ejer af en Jaguar i SKATs motorregister i perioden 2. februar 2007 til 6. juli 2010. På trods af denne registrering argumenterede skatteyderens advokat for, at hovedaktionæren købte bilen af selskabet i ultimo 2008, og derfor ikke skulle beskattes af fri bil i 2009 og 2010.

”Biloverdragelsen” blev regnskabsretligt synliggjort ved en forøgelse af selskabets anlægsaktiver på 497.317 kr. i årsrapporten for 2007. Selskabets afståelsessum på 250.000 kr. tilgik 2007-regnskabet og udgik igen i 2008-regnskabet. Skatteretligt var avancen fratrukket afskrivningssaldoen. Mellemregningskontoen viste ved indgangen af indkomståret 2009 et tilgodehavende til hovedaktionæren på 515.586 kr. Primo 2009 var tilgodehavendet på mellemregningskontoen reduceret med et beløb svarende til afståelsessummen. 

Retten fandt imidlertid ikke, at disse regnskabs- og skatteretlige posteringer udgjorde tilstrækkelig dokumentation for, at bilen var overdraget til hovedaktionæren i 2008. I tråd med Skatteministeriets påstand fandt byretten derfor, at hovedaktionæren skulle beskattes af fri bil. Afgørende for dommens resultat var, at selskabet i indkomstperioden var registreret som ejer af bilen i motorregisteret, at selskabet afholdte udgifter til benzin og det faktum, at der ikke forelå en købsaftale mellem parterne.

De facto rådighed over helårsbolig i 2010 og 2011
Skatteyderen erhvervede i 1999 en helårsbolig, som han i 2007 solgte til sit selskab. Samtidig med ejendomsoverdragelsen blev der indgået en lejekontrakt mellem selskabet og hovedaktionæren. Udlejningsperioden i henhold til lejekontrakten var 36 måneder med en årlig husleje på kr. 104.400 inkl. forbrug.

Et nyt ægteskab betød, at hovedaktionæren fraflyttede ejendommen den 7. august 2010. Adresseflytningen blev registreret i folkeregisteret pr. 20. juli 2012. Årsagen til den sene registrering var tekniske problemer med NemID.

Udgangspunktet for rådighedsvurderingen er en formodningsregel, hvorefter det er op til hovedaktionæren at afkræfte formodningen for rådighed. Formodningsreglen skal naturligvis efterleves med respekt for en hyppigt anvendt passus i dansk skattepraksis ”selskabets ejerskab over helårsboligen fører ikke i sig selv til, at hovedaktionæren har haft rådighed”. Skatteyderens advokat argumenterede med henvisning til denne passus for at vende bevisbyrden for rådighed. Grundet de faktiske omstændigheder fik Skatteministeriet medhold i, at der ikke var tvivl om, at hovedaktionæren fortsat havde bevisbyrden for manglende rådighed.

Retten lagde blandt andet vægt på, at hovedaktionæren tidligere havde forklaret, at privatøkonomiske hensyn lå bag salget af ejendommen til selskabet i 2007. Endvidere fremgik det af revisionsprotokollatet for 2011, at ejendommen stod tom efter lejekontraktens ophør, da selskabet ikke ønskede at genudleje, men derimod var interesseret i et salg. Disse omstændigheder betød, at selskabet ikke havde en erhvervsmæssig begrundelse for ejendomsretten til helårsboligen, og at ejendommen derfor de facto havde stået til rådighed for hovedaktionæren privat. Selskabets salgsbestræbelser og forbruget af vand, el og varme i den relevante periode var ikke sikkert bevis for ophør af hovedaktionærens rådighed over ejendommen.

Læs hele dommen her.

 

Kontakt

  • Kasper Bring Truelsen

    Skattekonsulent

    4193 3162