Maskeret udlodning ved udleje af racerbil

Faglig nyhedEn hovedaktionær måtte se sig beskattet af en fikseret lejeindtægt af en racerbil til en 1 million euro, som hovedaktionærens selskab havde stillet til rådighed for ham

Skat

Selskabets eneste aktivitet var at eje sportsbilen og spørgsmålet i sagen var, hvorvidt selskabet kunne anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed og dermed hvorvidt der var fradrag for udgifterne vedr. bilen. Selskabets formål var at drive virksomhed inden for investering i og markedsføring via motorsport, samt anden hermed beslægtet virksomhed.

Tanken var, at denne helt særlige bil, der alene var produceret i begrænset antal og som var en slags samlerobjekt, ville stige i værdi over tid og samtidigt kunne indbringe indtægter fra 4-6 årlige VIP-arrangementer, hvor kunder skulle betale for at benytte bilen på de store udenlandske baner. Sidstnævnte viste sig ikke at være tilfældet og bilen blev i 2017 solgt til hovedaktionæren med en gevinst for selskabet på 1.016.157 kr.

Det var i årene (2015-2017) alene hovedaktionæren og dennes søn, der havde deltaget i racerløb med bilen. Bilen blev opbevaret i udlandet hos en ekstern virksomhed, der også sørgede for at fragte bilen rundt til diverse baner, hvor bilen skulle køre.

Selskabet havde et underskud før renter på 695.409 kr. for indkomståret 2016. Der var i indkomståret indtægter for 945.000 kr., som hovedaktionæren hævdede kom fra ham og vedrørte leje af bilen. Beløbene på i alt ca. 1,5 mio. kr., hvori de 945.000 kr. indgik stammede fra et selskab, der delvist var ejet af hovedaktionærens hustru. Selskabet kunne ikke efter Landsskatterettens opfattelse godtgøre, at de nævnte indbetalinger vedrørte betaling for leje af bilen. Indbetalingerne var bogført som lån til hovedaktionæren på mellemregningskontoen.

Skattemyndighederne anså bilen for alene at være anskaffet på grund af hovedaktionærens betydelige personlige interesse i bilen, hvilket de begrundede med hans mange løb i bilen og at selskabet solgte bilen til hovedaktionæren. Dette var Landsskatteretten enig i.

Selskabets virksomhed ansås herefter ikke at være erhvervsmæssig.

Det var bl.a. ikke godtgjort, at man havde forsøgt at indgå aftaler om udlån af bilen til eksterne. Herudover blev det af Landsskatteretten ikke anset for godtgjort, at selskabets udgifter til hovedaktionærens (og dennes søns) deltagelse i motorløb havde haft betydning for den højere salgssum.

SKAT havde alene fastsat værdien af rådigheden af bilen til diskontoen plus 4 % af selskabets anskaffelsessum for bilen (finansieringsomkostningerne). Dermed havde man ikke efter Landsskatterettens opfattelse set på den værdi, som hovedaktionæren havde haft af at have fået bilen stillet til rådighed af selskabet, da man også skulle se på eksempelvis risikoen for værditab på bilen som følge af deltagelsen i motorløb og omfanget af arbejdet med udlejningen. Sagen blev herefter vedrørende størrelsen på den fikserede lejeindtægt hjemvist til fornyet skønsmæssig ansættelse hos Skattestyrelsen.

Hovedaktionæren skulle herefter både beskattes af driftsunderskuddet i selskabet og en fikseret markedsleje efter ovennævnte principper.

Læs afgørelsen her: