Skatterådet mener, at en fremtidig gevinstmulighed skal indgå ved værdiansættelse af aktier

Faglig nyhedSkatterådet har i afgørelse fra juli udtrykt behov for, at værdien af en gevinstmulighed skal indgå ved værdiansættelse af aktier. Skattestyrelsen vil på den baggrund udsende styresignal, som ændrer praksis ved værdiansættelsen af aktier. Tidshorisonten for styresignalet er endnu ukendt.

Skat

I forbindelse med bindende svar SKM2019.371.SR fra Skatterådet, gjorde Skatterådet det klart, at der er behov for en praksisændring i forhold til måden at værdiansætte aktier. I situationer, som kan sammenlignes med den pågældende sag, er der behov for, at en ”gevinstmulighed” indgår i værdiansættelsen.

I den konkrete sag ønskede spørger at igangsætte et generationsskifte i sit anpartsselskab. Dette skulle først og fremmest gennemføres ved, at anpartskapitalen i selskabet vedtægtsmæssigt blev opdelt i A- og B-anparter, hvor A-anparterne blev tildelt en forlods udbytteret og ville være den eneste anpartsklasse med stemmeret. Forlodsudbytteretten ville ikke bortfalde før ”indtil værdien af den forlods udbytteret er blevet fuldt honoreret. Først herefter vil B-anparterne modtage udbytte eller få værditilvækst på kapitalandelen.”.

Der ville efter opdelingen i A- og B-anparter være 126 stk. A-anparter a DKK 100 = nominelt DKK 12.600 svarende til 10,08 % af den nominelle anpartskapital og 1.124 stk. B-anparter a DKK 100 = nominelt DKK 112.400 svarende til 89,92 % af den nominelle anpartskapital.

Det kan hertil bemærkes, at Skatterådet bekræftede, at vedtægtsændringen ikke ville medføre afståelsesbeskatning, og begrundede dette med, at vedtægtsændringen ikke ville medføre formueforskydning, idet spørger ejede alle anparter.

Herefter ønskede spørger at gennemføre en skattefri anpartsombytning af A-anparterne i anpartsselskabet til et nyt holdingselskab ved anvendelse af reglerne om skattefri anpartsombytning uden tilladelse i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6. En skattefri anpartsombytning kan kun ske, når ombytningen sker til handelsværdien. Spørger havde selv beregnet A-anparternes handelsværdi til 66,2 mio. kr., men denne handelsværdi var Skattestyrelsen ikke enig i.

Skattestyrelsen anførte i sin indstilling, at der ved den pågældende struktur, hvor der etableres en forlodsudbytteret, der udgør næsten 100 % af selskabets værdi, opstår en asymmetrisk mulighed for gevinst eller tab for B-anparter. Hvis indtjeningen og forventningerne til fremtiden stiger, vil det medføre en stor værdiforøgelse hos B-anparterne, idet forlodsudbytterettens størrelsen og afkast vil være uændret for A-anparter, da denne er uafhængig af selskabets fremtidige indtjening. I den modsatte situation, hvor indtjeningen og forventningerne til fremtiden forværres, vil den relativt beskedne investering i B-anparterne være tabt, men langt den største del af værdiforringelsen vil skulle absorberes i forlodsudbytteretten hos A-anparterne. Det var derfor Skattestyrelsens opfattelse, at fordelen og den merværdi, den repræsenterer, skulle indgå i skønnet over handelsværdien, idet en uafhængig tredjemand ville skulle kompensere sælger for dette ved køb på det åbne marked.

Skatterådet bemærkede til Skattestyrelsens indstilling, at værdien af en gevinstmulighed skulle indgå i værdiansættelsen under de konkrete omstændigheder i sagen. Skatterådet fastslog dog, at der var tale om en praksisændring og ønskede derfor ikke at lade dette element indgå på nuværende tidspunkt.

Skattestyrelsen vil derfor udsende et styresignal, hvor der vil være en frist på 6 måneder til at disponere, før der henses til værdien af en gevinstmulighed. Herefter vil gevinstmulighed blive inddraget i værdiansættelser, når de konkrete forhold kan begrunde det.

FSR - danske revisorer er ikke bekendt med tidspunktet for udsendelse af styresignal. Almindeligvis vil styresignaler komme i høring inden udstedelse.