Corona-hjælpepakke til virksomheder

Faglig nyhedDet præcise indhold i regeringens omtalte hjælpepakke er på nuværende tidspunkt ukendt, men i nyheden bliver de informationer, som vi kender på nuværende tidspunkt gennemgået. Skattestyrelsen har oprettet en nyt telefonnr., hvis man har spørgsmål.

Skat

Folketinget forventes at behandle den omtalte hjælpepakke senest den 13. marts. FSR – danske revisorer kender ikke det præcise indhold i hjælpepakken, men er via www.skat.dk/corona bekendt med udsættelse af forestående frister.

Indholdet i hjælpepakken er opdelt mellem store virksomheder og små- og mellemstore virksomheder:

Store virksomheder
Har din virksomhed am-bidrag på over 250.000 kroner og/eller A-skat på over 1 million kroner pr. år, er den en stor virksomhed.

Små- og mellemstore virksomheder
Har din virksomhed am-bidrag på under 250.000 kroner og/eller A-skat på under 1 million kroner pr. år, er den en lille virksomhed.


Udsættelse af A-skat og am-bidrag
Fristerne for betaling af am-bidrag og A-skat (betalingerne for april, maj og juni) bliver midlertidigt forlænget med fire måneder. Det gælder for alle virksomheder.


Betydningen for store virksomheder

Fristerne for betaling af am-bidrag og A-skat

Fristen 30. april rykkes til 31. august

Fristen 29. maj rykkes til 30. september

Fristen 30. juni rykkes til 30. oktober


Betydningen for små og mellemstore virksomheder

Fristerne for betaling af am-bidrag og A-skat

Fristen 11. maj rykkes til 10. september

Fristen 10. juni rykkes til 12. oktober

Fristen 10. juli rykkes til 10. november


Frivillig indbetaling af aconto-skat
Selskaber skal 20. marts indbetale 1. ordinær acontoskat for 2020.

Hvis et selskab forventer, at indkomstforholdene i 2020 vil afvige væsentligt fra, hvad der er lagt til grund for den ordinære acontoskat, kan selskabet selv nedsætte betalingen via TastSelv Erhverv > Selskaber > Acontoskat.

Hvis der allerede er indberettet frivillig acontoskat til 1. rate, skal selskabet kontakte Skattestyrelsen, hvis selskabet ønsker at ændre den.


Ændring af betalingsfristen for moms
Lempelserne for moms gælder i første omgang for store virksomheder.

Skatteministeriet er ved at undersøge, om betalingsvilkårene for moms for små og mellemstore virksomheder kan lempes.


Betydning for store virksomheder ved ændring af betalingsfristen for moms

Fristen 27. april rykkes til 25. maj

Fristen 25. maj rykkes til 25. juni

Fristen 25. juni rykkes til 27. juli.

EU-reglerne giver kun adgang til at rykke betalingsfristen 30 dage.


Overvej ændringer på Skattekonto
Skattekontoen giver adgang til at hæve udbetalingsgrænsen, så selskabet kan have op til 200.000 kr. stående på Skattekontoen. Formålet ved at hæve grænsen er, at selskabet derved undgår at få pengene retur.

Ønsker skatteyder at hæve udbetalingsgrænsen på Skattekontoen, skal man selv hæve den på Skattekontoen.

Der arbejdes politisk på at hæve grænsen yderligere, sådan at virksomheder, der kan betale til de oprindelige frister i væsentligt omfang har mulighed for det, uden at pengene tilbagebetales til skatteyder.

Skattestyrelsen oplyser, at der ikke løber ikke dag-til-dag renter på, da betalingsfristen er flyttet.


Påmindelser fra Skattestyrelsen
Skattestyrelsen oplyser, at modtager man en påmindelse til en af de oprindelige frister, bedes skatteyder at se bort fra den.


Kontakt til Skattestyrelsen
Har man yderligere spørgsmål, kan Skattestyrelsen kontaktes på, at man kan kontakte styrelsen på 72 22 12 39.


Kompensation til underholdningsbranchen som følge af corona-virus
Regeringen har udover udsættelser af frister også oplyst, at man ønsker at imødekomme de negative konsekvenser, som underholdningsbranchen er blevet påført som følge af at inddæmme corona-virus.

Lovforslaget er på nuværende tidspunkt ikke kendt, men Finansministeriet har lavet et faktaark, hvor man kan læse nærmere om de overordnede linjer i kompensationsordningen.


Fremadrettet
FSR – danske revisorer følger udviklingen af Regeringens tiltag for erhvervslivet. Vi er samtidig i dialog med Skattestyrelsen og informerer løbende på hjemmesiden, når der sker ændringer.