EUs liste over ikke-samarbejdsvillige lande er opdateret

Faglig nyhedDen 18. februar 2020 besluttede ECOFIN at tilføje fire lande til EUs sortliste over skattely.

Skat

Den 18. februar 2020 besluttede EUs finansministre at tilføje fire lande til EUs sortliste over skattely. De fire lande er Cayman øerne, Palua, Panama og Seychellerne. 

De fire lande har ikke overholdt den aftalte tidsfrist for en reform af landenes skattesystem. 

Herefter består listen over ikke-samarbejdsvillige lande nu af Amerikansk Samoa, Amerikanske Jomfruøer, Cayman øerne, Fiji, Guam, Oman, Palua, Panama, Samoa, Seychellerne, Trinidad og Tobago samt Vanuatu.

På den sorte liste placeres de lande, som EU ud fra nærmere specifikke kriterier vurderer er lande, der fører en aktiv skattelys-politik (ikke-samarbejdsvillige). EU benytter sig derudover også af en observationsliste over skattely (grå liste). På den liste er de lande, som skal opfylde visse nærmere krav for at blive fjernet fra listen. Landene på listen har givet EU tilsagn om indføre ændringer i deres lovgivning, så de lever op til EUs krav.  

Pressemeddelelsen fra EU kan findes her