Stråmand skattepligtig af hævninger fra selskabets konti

Faglig nyhedEn direktør var skattepligtig af to beløb, som han havde hævet på to selskabers konti, da det ikke var bevist, at hævningerne ikke havde karakter af skattepligtig indkomst.

Skat

Landsretten fandt i en sag, at en direktør, der selv betegnede sig som stråmand, var skattepligtig af de hævninger, han ubestridt havde foretaget på to selskabers konti. Det var således korrekt, at direktørens personlige indkomst fra 2009 og 2010 var blevet forhøjet med henholdsvis 1.267.494 kr. og 4.101.891 kr.

Direktøren mente ikke, at han skulle anses for skattepligtig af hævningerne, da han alene havde fungeret som stråmand og ikke havde modtaget en andel af de kontanthævninger, der var foretaget. Da der ikke havde været nogen reel drift i det ene selskab, måtte et beløb på ca. 5. mio. kr. anses for værende et urealistisk højt lønniveau. Desuden påstod han, at SKAT ikke havde bevist, at han havde haft et betydeligt privatforbrug, og at det kunne lægges til grund, at kontanthævningerne var blevet afholdt til driftsudgifter. Derfor mente direktøren, at han havde krav på fradrag for driftsudgifterne, og at SKAT burde foretage en skønsmæssig ansættelse af disse driftsudgifter. Herudover havde kurator i de to selskabers konkursboer først i senere indkomstår endeligt opgivet et omstødelseskrav mod ham, hvorfor beløbene som minimum burde periodiseres til disse senere indkomstår.

Landsretten kom dog som nævnt frem til, at direktøren ikke havde selvangivet sin skattepligtige indkomst i 2009 og 2010, og da direktøren ikke havde ført et bevis for, at hævningerne ikke havde karakter af skattepligtig indkomst, fandt landsretten, at han var skattepligtig af i alt 5.369.385 kr. Dette begrundede landsretten med, at der hverken var foretaget bogføring eller aflagt regnskaber for selskaberne. Herudover forelå der ingen oplysninger om reel driftsaktivitet i selskaberne. Hvad angår spørgsmålet om periodisering, var der ikke oplyst, at der var rejst omstødelseskrav eller erstatningskrav vedrørende kontanthævningerne over for direktøren. Derfor var der ikke grundlag for at periodisere hævningerne til andre indkomstår end dér, hvor de var foretaget.

Landsretten har dermed valgt at stadfæste byrettens dom. 

Læs hele dommen her