Hovedanpartshaver ikke skattepligtig af naboejendom ejet af selskab

Faglig nyhedLandsskatteretten vurderede, at skatteyderen ikke havde rådighed over nabogrunden og ændrede derved Skattestyrelsens afgørelse. Skattestyrelsen havde vurderet, at skatteyders adgang til naboejendommen, som var ejet 100 pct. af skatteyders selskab, skulle beskattes som personlig indkomst efter ligningsloven § 16.

Skat

Skattestyrelsen forhøjede hovedanpartshavers indkomst i årene 2014, 2015 og 2016, da styrelsen vurderede, at han havde mulighed for at råde over selskabets ubebyggede grund, som var naboejendom til hovedanpartshaverens private ejendom.

Landsskatteretten vurderede ikke, at skatteyderen havde adgang til at råde over selskabets ubebyggede grund og nedsatte som følge heraf skatteyders indkomst i de berørte år. Læs afgørelsen her.

Fakta

Hovedanpartshaver er også direktør i selskabet. Selskabet erhvervede i 2006 to ubebyggede naboejendomme. Ejendom nr. 1 er på 2.020 kvm., mens ejendom nr. 2 er på 4.874 kvm. I 2010 bliver der opført et enfamiliehus på den største grund. I 2014 bliver denne ejendom solgt til hovedanpartshaveren, som også er direktør i selskabet. De to ejendomme er fysisk adskilt af en bøgehæk. De to ejendomme fremstår som to selvstændige ejendomme. Ejendom nr. 1, som er ejet af selskabet, er udlagt med græs. Der er ikke opsat drivhus eller andet på grunden. Nabogrunden til ejendom nr. 2 er bebygget og er ejet af tredjemand. Samtidig er der bag ejendom nr. 2 udlagt et grønt fælles areal, som er til rådighed for hele villakvarteret.

Afgørelse

Landsskatteretten kom frem til, at ejendom nr. 1 ikke havde stået til rådighed for hovedanpartshaveren.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende momenter ved afgørelsen

  • de to matrikler var adskilt af en hæk
  • selskabets ejendom ikke var dermed ikke en integreret del af klagerens ejendom
  • selskabets ejendom var en bar plæne uden nogen form for beplantning, bygninger eller genstande
  • det var uden betydning for skatteyders udsigt fra sin ejendom, om selskabets ejendom var bebygget eller ej

Samtidig afviser Landsskatteretten, at den afgørelse, som Skattestyrelsen henviser til i afgørelsesdatabasen, er relevant, da ejendommene i den sag ikke var adskilte, men udgjorde et samlet hele.

Nærværende afgørelse får ikke SKM-nr., men kan stadig være relevant at have i baghånden, da ikke-offentliggjorte sager også kan have betydning for fastlæggelse af administrativ praksis, som udtalt af Folketingets Ombudsmand i en egen drifts-sag.