Kommissionens nye forslag om et fælles selskabsskattesystem (CCCTB)

Faglig nyhedEt superfradrag for forskning og udvikling, fradrag for egenkapitalfinansiering af nye investeringer, ingen sambeskatning og ændrede afskrivningssatser er bare nogle af elementerne. Læs mere i FSRs gennemgang her:

Skat

EU-Kommissionen foreslår i to nye direktiver et nyt fælles skattesystem, der skal være obligatorisk for alle koncerner med en omsætning på over 750 mio. euro. For koncerner under denne grænse, skal det være valgfrit om man ønsker at selvangive efter nationale regler eller efter den fælles europæiske. Der vil dog være en bindingsperiode på 5 år for de virksomheder, der indtræder i CCTB. 

Til forskel for Kommissionens tidligere forslag om CCCTB, har man denne gang valgt at splitte forslaget op i to elementer:

  1. En fælles skattebase/skattesystem (CCTB). Foreslås gennemført senest d. 31. december 2018.
  2. Fordeling af selskabsskatteindtægterne mellem EU-landene (CCCTB). Foreslås gennemført senest d. 31. december 2020.

Kommissionen håber med denne løsning at gøre det mere spiseligt for EU-landene, således at man denne gang kan få forslaget vedtaget. Da der er tale om et skatteforslag, vil det kræve enstemmighed i Rådet, hvis forslagene skal blive en realitet. Allerede nu er der dog bekymringer over forslaget i forskellige medlemslande, herunder Danmark der frygter, at det vil betyde mindre dansk selskabsskatte-provenu.

Forslagene indeholder følgende elementer:

  • Alle indtægter, medmindre de er direkte undtaget, skal beskattes. Undtaget efter forslaget er udbytte og aktieavancer fra datterselskabsaktier og indkomst fra faste driftssteder
  • Beskatning af alle avancer og udbytter på porteføljeaktier. I Danmark beskattes alene 70% af udbytterne, mens avancerne på unoterede porteføljeaktier er skattefrie.
  • Alle erhvervsmæssige udgifter er fradragsberettigede. Det samme er omkostninger til finansiering via gæld og egenkapital
  • Superfradrag for forskning og udvikling med et yderligere fradrag på 50 %, medmindre det er til ”flytbare” materielle anlægsaktiver. Overstiger disse omkostninger 20 mio. euro, er fradraget 25 % af det overskydende beløb. I visse tilfælde kan man dog i stedet for fradrage yderligere 100% af R&D-omkostninger. Se hertil den foreslåede artikel 9. Regeringen har i sin Helhedsplan foreslået et midlertidigt ekstra fradrag for forsknings-og udviklingsomkostninger.
  • Fradrag for egenkapitalfinansiering af nye investeringer (og beskatning, når egenkapitalen mindskes). Der knyttes betingelser og værnsregler hertil. Forslaget minder om det ACE-fradrag, som den danske regering har foreslået i deres Helhedsplan.
  • Det skal være obligatorisk at afskrive på anlægsaktiver. Forrentnings- og kontorbygninger skal afskrives med 40 år (disse kan ikke afskrives efter danske regler), driftsbygninger med 25 år, aktiver enten med 8 eller 15 år og immaterielle aktiver over restløbetiden eller 15 år.
  • Grænsen for straksafskrivninger er foreslået til 1000 euro, hvor den i Danmark er 12.900 kr. i 2016
  • Forslaget har en ubegrænset underskudsfremførelse (også på tværs af landegrænser for moderselskab med direkte ejede udenlandske selskaber)
  • Der er ikke regler om sambeskatning eller underskudsoverførelse for koncerner i samme land og kun international konsolidering på EU-niveau modsat den danske international sambeskatning, der som bekendt også gælder ift. tredjelande
  • TP-regler, men disse vil dog ikke være nødvendigt ift. fordelingen mellem EU-landene, når CCCTB kommer
  • Værnsregler: rentefradragsbegrænsning med en EBITDA-regel (ikke som den danske rentefradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 11B), en omgåelsesklausul, CFC-skat men kun ift. tredjelande, EXIT-beskatning og hybride mismatches.
  • Tilsyneladende er der ikke mulighed for en aconto indbetaling af selskabsskat
  • Ikke andre særregler/særlige former for beskatning, men det vil være tilladt for eksempelvis Danmark at have særregler med tonnageskat og patentboks-regler mv.  

     

    Fuldt implementeret CCCTB:

  • Kontrol af koncernen skal foregå i moderselskabets land. Andre lande kan anmode om en kontrol. Afgørelser indbringes for domstolen i moderselskabets land. Dette gælder både, hvis det er skattemyndigheden i et andet medlemsland, der er uenig i en afgørelse eller hvis det er koncernen.  
  • Indkomst skal fordeles efter materieller aktiver, ansatte/lønomkostninger og samlet omsætning på grundlag af varernes bestemmelsessted.
  • Regeringen vurderer, at der vil være incitament til at flytte produktion og arbejdspladser i lavskatte EU-lande, da det er et af fordelingsprincipperne

 

Regeringen vurderer i deres Grund- og nærhedsnotat, at det vil være nødvendigt at sætte den danske selskabsskattesats op, hvis man skal sikre samme provenu i Danmark fra selskabsskatten.

 

Regeringens notater kan findes her:

CCTB: http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sau/bilag/39/1686551.pdf

CCCTB: http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sau/bilag/40/1686554.pdf

 

Læs Kommissionens to forslag her:

Et fælles selskabsskattegrundlag (CCTB)
Et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB)

Kontakt

  • Mette Bøgh Larsen

    Skattechef - cand.merc.jur.