Skatterådgivere skal indberette skatteplanlægning

SkatInternationalt

En ny obligatorisk indberetningspligt for skatterådgivere og skatteydere skal sikre, at skattemyndigheder i de forskellige EU-lande får bedre indblik i og mulighed for at reagere på forskellige skattekonstruktioner.

EU-landene blev i går enige om et ændringsdirektiv, som pålægger de enkelte medlemslande at implementere nationale regler inden d. 31. december 2019 om indberetningspligt for skatterådgivere og skatteydere. Læs direktiv-teksten her:

Nedenfor findes en oversigt over, hvad der efter ændringsdirektivet skal indberettes og af hvem mv. Bemærk at der er lagt op til en vis grad af valgfrihed for de enkelte medlemslande ifm. implementeringen i national lovgivning.

I det nedenstående dækker mellemmænd og rådgivere over samme gruppering, samtidigt med at der med ordning menes den rådgivning/transaktion mv., der skal indberettes efter direktivet.

Hvad skal indberettes

Grænseoverskridende potentielt aggressive skatteplanlægningsordninger, der involverer mere end én EU-medlemsstat eller én EU-medlemsstat og et tredjeland og som indeholder mindst ét af de ”kendetegn” som er fastlagt i et bilag til ændringsdirektivet. Listen kan ses her:

Der skal i den forbindelse bl.a. ses på, hvorvidt det primære formål eller et af de vigtigste formål ved ordningen er, at opnå en skattefordel. Denne del kan dog ikke stå alene.

Eksempelvis vil følgende skulle indberettes:

Hvis et af de vigtigste formål ved ordningen er skattebesparelse og der i væsentlig grad bruges standarddokumentation, som ikke i væsentlig grad skal tilpasses for at kunne gælde for mere end en skatteyder, vil det skulle indberettes.

Det samme er tilfældet, hvis en indtægt bliver omdannet til kapital, gaver eller andre former for lavere beskattede indkomster.

Foretages der fradragsberettigede betalinger mellem forbundne foretagender (25 % af kapital/stemmerettigheder mv.) og er modtageren hjemmehørende i et land på EU’s sortliste over ikke samarbejdsvillige jurisdiktioner, skal dette også indberettes. Dette kunne eksempelvis være betalinger til et datterselskab i Bahrain eller på Bahamas.

Det skal også indberettes, hvis betalingen fritages helt for beskatning i modtagerens hjemland eller hvis betalingerne skal beskattes efter en ”præferentiel” skatteordning, såsom patent boks-regler, shipping regler mv.

Søger ordningen at begrænse indberetningspligt ift. EU-lovgivning om udveksling af oplysninger, eksempelvis igennem brug af lande, som ikke udveksler med skatteyderens bopælsstat, skal der også ske indberetning.

Overførsel af immaterielle aktiver, der er svære af værdiansætte vil også skulle indberettes.

Der henvises i øvrigt til det vedhæftede bilag over kendetegn (hallmarks), hvoraf det også kan udledes, at det er rimeligt bredt og nok også ret uklart, hvad der skal indberettes.

Forhåbentligt bliver det mere præcist, hvad der skal indberettes i Danmark, når der i løbet af 2018 skal lovgives på området.

Hvilke oplysninger skal gives

Følgende oplysninger skal bl.a. indberettes: Navn på mellemmænd og skatteydere, samt hvis relevant fødselsdato og fødested, skattemæssigt hjemsted, skatteregistreringsnummer (formentligt CVR-nummer i Danmark) Beskrivelse af ordningen, hvilke kendetegn, der gør ordningen indberetningspligtig, evt. almindeligt kendt navn for den, dato for brug af ordningen, oplysninger om nationale regler, værdien af ordningen, Oversigt over medlemslande, der bliver berørt af ordningen mv.

Bemærk, at er der tale om en ”markedsegnet” ordning, der defineres som en grænseoverskridende ordning, som udformes, markedsføres, er klar til gennemførelse eller stilles til rådighed for gennemførelsen uden nødvendigvis at være væsentligt tilpasset, da skal en mellemmand hver tredje måned indrapporterer nye oplysninger om, hvilket mellemmænd, skatteydere mv., der er kommet ind under ordningen.

Hvem skal indberette

Som udgangspunkt falder indberetningspligten på ”mellemmanden”, der efter direktivet er defineret som enhver person, som udformer, markedsfører, tilrettelægger eller tilrådighedsstiller en indberetningspligtig ordning. Det samme er tilfælde med den, der støtter, assisterer eller rådgiver med hensyn til udformning, markedsføring mv. af en indberetningspligtig ordning.

Ovenstående vil umiddelbart derfor betyde, at der i mange tilfælde vil være flere indberetningspligtige og at disse kan være spredt over flere medlemsstater. Efter direktivet vil indberetningspligten falde på alle mellemmændene i ordningen. Kan en mellemmand godtgøre, at de oplysninger denne skulle indberette, allerede er indberettet, da kan mellemmanden fritages for indberetningen.

Er mellemmanden/rådgiveren ikke underlagt indberetningspligt – eksempelvis fordi denne ikke er hjemhørende i en medlemsstat eller fordi rådgiveren efter særregler i det pågældende medlemsland er underlagt advokatfortrolighedsregler, der forhindrer en oplysningspligt, da falder indberetningspligten i stedet på den skatteyder, som enten indgik aftalen med mellemmanden eller som forvalter gennemførelsen af ordningen.

Herudover kan en medlemsstat kræve, at en skatteyder hvert år skal indberette sin brug af en indberetningspligtig ordning.

Hvor skal der indberettes

Der skal indberettes i den medlemsstat, hvor rådgiveren er skattemæssigt hjemmehørende mv. Det vil samtidigt betyde, at flere medlemsstater kan få samme indberetning blot fra forskellige rådgivere. Kan en rådgiver godtgøre, at der er sket indberetning af ordningen i en andet medlemsstat, kan rådgiveren undtages for indberetningen.

Hvornår skal der indberettes

Direktivet giver en indberetningsfrist på 30 dage fra ordningen er stillet til rådighed, er klar til gennemførelse eller at første skridt er taget i gennemførelsen.

Konsekvenser af indberetning og manglende indberetning

Det vil blive sanktionspålagt at overtræde sin indberetningspligt. Sanktionsniveauet skal fastsættes af den enkelte medlemsstat, hvilket formentligt vil betyde en del forskelle i sanktionsniveauet på tværs af EU. Direktivet fastslår alene, at sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. 

Ikrafttrædelse

Som nævnt skal medlemsstaterne senest 31. december 2019 havde gennemført national lovgivning, der implementerer direktivet. De nationale regler skal træde i kraft 1. juli 2020, hvilket betyder, at det er efter denne dato, at der skal ske indberetning.

De enkelte medlemsstater skal herefter en gang i kvartalet dele de indberettede oplysninger med de andre relevante medlemsstater.

Hvert andet år vil medlemsstaterne og Kommissionen evaluerer efter hvilket kriterier, der skal ske indberetning under og evt. tilpasse dette.

 

Det nye direktiv vil i øvrigt blive behandlet på årets konference om International beskatning. Se mere om konferencen her: 

 

Læs direktiv-teksten her: