Landsskatteretten åbner for retsmøder i Silkeborg

Faglig nyhedFor fremtiden kan der også afholdes retsmøder i Silkeborg.

Skat

Skatteydere med en skattesag ved Landsskatteretten kan for fremtiden anmode om, at et evt. retsmøde skal foregå i Silkeborg i stedet for i København. 

Landsskatteretten åbner nu op for, at skatteydere fra d. 1. januar 2018 ikke længere behøver køre til København for at få et retsmøde i Landsskatteretten. 

Retsmødet kan så holdes i Skatteankestyrelsens lokaler i Silkeborg, hvor der for fremtiden skal sidde 130 medarbejdere fra Skatteankestyrelsen. 

FSR hilser tiltaget velkomment, men finder det vigtigt, at det er samme gruppering retsmedlemmer, der afgør sagerne - både i København og Silkeborg, således at ensartethed sikres.