Revisornævnskendelse fra juni 2012 – bøder til to revisorer på kr. 250.000,- til hver (afgørelsen er af revisorerne indbragt for domstolene)

Faglig nyhedDen 27. juni 2012 blev der afsagt kendelse i en sag (10/2011) mod to statsautoriserede revisorer. Klagen angår revisionsvirksomheden for ikke at indeholde tilstrækkelige procedurer for uafhængighed og to statsautoriserede revisorer for overtrædelse af revisorlovens honorarbestemmelser om no-cure-no-pay. Revisionsvirksomheden frifindes for mangelfuld anvendelse af kvalitetsstyringssystem, bøde til to revisorer på kr. 250.000,- til hver for overtrædelse af habilitetsreglerne vedr. resultatafhængig honorar

Om revisor

Revisornævnet skriver blandt andet i sin begrundelse og afgørelse:

Revisionsvirksomheden
”Det kan lægges til grund, at kvalitetsstyringssystemet var tilstrækkeligt til at sikre, dels at den eventuelle indgåelse af rådgivningsaftalen med det resultatafhængige honorar blev identificeret som et habilitetsproblem, dels at revisionsvirksomheden og dens revisorer forholdt sig til problemet og tog stilling til, om de samtidigt kunne afslutte erklæringsopgaven. Hverken den omstændighed, at revisorernes vurdering faldt ud til det forkerte resultat eller den omstændighed, at kvalitetsstyringssystemet muligt på dette punkt kunne være bedre eller mere præcist i sin vejledning af revisorerne, kan herefter føre til at fastslå, at revisionsvirksomheden på ansvarspådragende måde har forsømt sin forpligtigelse til at besidde og anvende det fornødne kvalitetsstyringssystem, hvorfor revisionsvirksomheden derfor frifindes”.

Revisor personligt
”Nævnet lægger til grund, at de indklagede revisorer var revisorer for en koncerns moder- og danske datterselskaber og derfor afgav revisionspåtegninger på årsrapporterne for moder- og datterselskaberne. Nævnet lægger videre til grund, at de indklagede revisorer ligeledes påtog sig at yde revisorrådgivning og anden bistand i forbindelse med et forsøg på at gennemføre et salg af koncernen. Der var indgået aftale om et resultatafhængigt honorar for denne rådgivningsopgave. Salget af koncernen udløste et honorar på godt 28 mio. kr. 

Den rådgivningsopgave, der udløste det resultatafhængige honorar ved koncernens salg, blev udført sideløbende med, at de indklagede revisorer også varetog deres hverv som koncernens revisor og afsluttede dette hverv med erklæringsafgivelse på årsrapporterne umiddelbart inden salget.

De indklagede revisorer var – som de burde – opmærksomme på, at revisionsvirksomheden i kraft af den for rådgivningsopgaven indgåede resultatafhængige honoraraftale havde en økonomisk interesse i opgaven, og at dette rejste spørgsmål om deres uafhængighed som revisorer i relation til erklæringsopgaven.

Honorarbestemmelsen indeholder et absolut forbud, og at inhabiliteten i de her omhandlede tilfælde derfor ikke kan afhjælpes på anden måde, end at revisor afstår fra rådgivningsopgaven, hvis revisor vælger at fastholde erklæringsopgaven.

Ved desuagtet at afslutte erklæringsopgaven har de indklagede revisorer derfor – uanset det af dem anførte - handlet med fornøden subjektiv tilregnelse og findes herefter skyldige.” 

Revisornævnet anfører blandt andet om sanktionsfastsættelsen:

”Inhabilitet bedømmes i nævnets praksis som en alvorlig overtrædelse af god revisorskik og medfører bøder af betydelig størrelse. Nævnet er af den opfattelse, at der i et tilfælde som det foreliggende, hvor der ved siden af revisionshonoraret er oppebaret et betydeligt rådgivningshonorar, skal lægges vægt på den ved overtrædelsen af god revisorskik tilsigtede vinding.”

Læs kendelsen her

Gennemsigtighedsforslaget
Ifølge bestyrelsens forslag om en vedtægtsbestemmelse om gennemsigtighed vil indbringelsen i sagen ovenfor skulle offentliggøres for så vidt angår indbringelsen af selve virksomheden men ikke for så vidt angår de to revisorer. Det gælder således også selv om revisionsvirksomheden senere frifindes i nævnet. Det står naturligvis Revisionsvirksomheden frit for efterfølgende at offentliggøre, at virksomheden er blevet frifundet i Revisornævnet.

Spørgsmål: ”Hvordan kan det være, at offentliggørelsen allerede skal ske ved Revisortilsynets indbringelse af revisionsvirksomheden for Revisornævnet og ikke kan afvente, at Revisornævnet afsiger sin kendelse?”

Svar: ”Der er flere forhold, der gør sig gældende, når bestyrelsen har valgt, at offentliggørelsen allerede skal ske ved indbringelse af revisionsvirksomheden for Revisornævnet. Det er væsentligt for bestyrelsen over for omverdenen at signalere, at branchen gerne vil bidrage til bedre kvalitet ved blandt andet at vise større åbenhed omkring resultatet af kvalitetskontrollen. En indbringelse for Revisornævnet er at betragte som en sanktion på samme måde som en påtale og en påtale med fornyet kontrol.

Endelig fører 90 pct. af de sager, som Revisortilsynet indbringer for Revisornævnet til en kendelse, der går revisor og/eller revisionsvirksomheden imod, der sker altså kun frifindelse i ca. 10 pct. af de af Revisortilsynet indbragte sager. Langt de fleste sager, der indbringes for nævnet som følge af kvalitetskontrollen, fører derfor til en bødestraf til revisionsvirksomheden og/ eller revisor.

Hertil kommer, at der kan forløbe mellem 1 og 2 år efter afslutningen af kvalitetskontrollen, før end sagen afgøres i Revisornævnet, og det vil ikke være rimeligt at vente så længe med offentliggørelsen.

Endeligt ville der ikke være noget nyt i at afvente offentliggørelsen af Revisornævnets kendelse, idet denne, allerede som reglerne er nu, offentliggøres på Revisornævnets hjemmeside og på de nye Etik-portaler.

Hvis der sker en frifindelse af revisionsvirksomheden efterfølgende i Revisornævnet står det naturligvis revisionsvirksomheden frit for at oplyse om en sådan frifindelse.”

Spørgsmål: ”I hvor lang tid skal der ske offentliggørelse af en indbringelse af revisionsvirksomheden?”

Svar: Ifølge bestyrelsens nye forslag, skal der ske offentliggørelse af en indbringelse af revisionsvirksomheden for Revisornævnet i 12 måneder. Revisionsvirksomheden skal derfor i en periode på 12 måneder på sin hjemmeside offentliggøre, hvis revisionsvirksomheden ved den seneste kvalitetskontrol er blevet indbragt for Revisornævnet, ligesom det skal fremgå af den årsrapport/gennemsigtighedsrapport, som virksomheden aflægger inden for denne periode.

Spørgsmål: ”Er der situationer, hvor offentliggørelsen kan slettes inden 12 måneder?”

Svar: ”Bestyrelsen har i sit forslag taget højde for det tilfælde, at Revisornævnet frifinder revisionsvirksomheden inden offentliggørelsesperioden på de 12 måneder er udløbet. Det vil være i sjældne situationer, at en sag afgøres i Revisornævnet inden for 12 måneder. Skulle det ske og sker der en frifindelse af revisionsvirksomheden, vil denne kunne slette offentliggørelsen fra hjemmesiden inden udløbet af 12 måneders perioden og/eller på hjemmesiden oplyse, at virksomheden er blevet frifundet.

Også i situationer, hvor offentliggørelsen af indbringelsen har varet i 12 måneder, og virksomheden efterfølgende frifindes af Revisornævnet, vil revisionsvirksomheden naturligvis frit kunne oplyse om frifindelsen på hjemmesiden.

Hvis sagen inden 12 måneders perioden afvises af Revisornævnet eller tilbagetages af Revisortilsynet, følger det af bestemmelsen, at offentliggørelsen naturligvis kan slettes inden udgangen af 12 måneders perioden.