Hvor lang tid kan en kvalitetskontrol tage?

Faglig nyhedMange af vores medlemmer oplever en uensartet kvalitetskontrol. Formålet med denne artikel er kort at redegøre for FSR – danske revisorer forståelse af det omfattende arbejde, som Revisortilsynets og dets sekretariat foretager som led i "efterbehandlingen" af kvalitetskontrollanternes erklæringer.

Om revisor

Status på kvalitetskontrollen 2012
Kvalitetskontrollen for 2012 bør på nuværende tidspunkt i langt de fleste tilfælde være afsluttet. Der var indsendelsesfrist for kvalitetskontrollanternes erklæring til Revisortilsynets sekretariat den 15. november. Herefter starter Revisortilsynets arbejde med opfølgning de indsendte erklæringer.

Status på kvalitetskontrollen 2011
Vi afventer fortsat Revisortilsynets redegørelse om resultatet af kvalitetskontrollen for 2011.På grund af den ressourcemæssige situation i Erhvervsstyrelsen i år og dermed i Revisortilsynets sekretariat er sagsbehandlingen forsinket, således at redegørelsen først forventes medio december.  Redegørelsen opsamler det samlede resultat af kvalitetskontrollen for 2011. Af redegørelsen vil fremgå, i hvor mange revisionsvirksomheder kvalitetskontrollen ikke har givet anledning til sanktioner, ligesom redegørelsen vil oplyse om de sanktioner, der er givet overfor de revisionsvirksomheder, hvor kontrollen for 2011 har givet anledning til sanktioner. Sanktionerne er en påtale, en påtale med fornyet kontrolbesøg, indbringelse for Revisornævnet og i sjældne tilfælde oversendelse til anklagemyndigheden.

Revisortilsynets opfølgning på indsendte erklæringer 
Ved modtagelse af erklæringer med forbehold og/eller supplerende oplysninger, vil sekretariatet som hovedregel indkalde kontrollantens arbejdspapirer til brug for den videre sagsbehandling. Kontrollanten vil som regel også blive kontaktet direkte med henblik på uddybende forklaringer vedrørende konkrete forhold. I nogle tilfælde indhentes arbejdspapirer mv. hos virksomheden.

I enkelte tilfælde bliver sekretariatet under sagsbehandlingen opmærksom på fejl og mangler, som kvalitetskontrollanten ikke har rapporteret til Revisortilsynet. Disse forhold kan også indgå i Revisortilsynets efterfølgende høringsbreve/afgørelser.

På baggrund af sagsopfølgningen udarbejder sekretariatet indstilling til Revisortilsynets høringsbreve.

Når indstillingen er behandlet af Revisortilsynet, afsender sekretariatet høringsbrevet til den kontrollerede revisionsvirksomhed. Når høringssvaret modtages fra revisionsvirksomheden kan kontrollanten igen blive kontaktet for eventuelle yderligere kommentarer. I høringsperioden kan revisor/revisionsvirksomheden få fremmøde for Revisortilsynet.

Efter endt høring udarbejder sekretariatet efter en konkret bedømmelse af summen af de konstaterede forhold ved hver kvalitetskontrol en indstilling til Revisortilsynets afgørelse.

Som led i de enkelte kvalitetskontroller sker således en koordinering og en ensretning af høringsbreve og sanktioner, inden Revisortilsynet anser en kvalitetskontrol som afsluttet. Revisortilsynets sekretariat sikrer derfor, at de kontrollerede virksomheder behandles ens, uanset forskellene mellem kontrollanternes opfattelser af ellers ens problemstillinger.

Hvorfor opleves kvalitetskontrollen uens?
Det kan være vanskeligt at svare på. Men på årets Kvalitetskontrollantdage præsenterede Revisortilsynet deltagerne for et konkret eksempel på, at to så godt som enslydende erklæringer fra kvalitetskontrollanterne kunne føre til to helt forskellige sanktioner:

Erklæring 1. ”Ved gennemgang af konkrete erklæringsopgaver har vi i et til fælde konstateret, at der er foretaget mangelfuld planlægning, at det udførte arbejde og omfanget heraf er utilstrækkeligt og kun delvist dokumenteret.”

Erklæring 2.”Ved gennemlæsning af en konkret erklæringsopgave har vi konstateret, at det beskrevne kvalitetsstyringssystem ikke anvendes fuldt ud, at der er foretaget mangelfuld planlægning og at det udførte arbejde og omfanget heraf er utilstrækkeligt og kun delvist dokumenteret.”

Erklæring 1 førte til indbringelse for Revisornævnet, idet der i den konkrete sag ikke var udført/dokumenteret tilstrækkeligt arbejde for de væsentligste områder ejendomme og forudsætning for fortsat drift. Der var i sagen tvivl om, hvorvidt revisor havde afgivet en korrekt erklæring.

Erklæring 2 førte til en påtale, idet der til trods for manglende dokumentation ikke var noget, som indikerede, at den afgivne erklæring var forkert.

Som der er forskel på mennesker, er der forskel på de kvalitetskontrollanter, der er udpeget til at gennemføre kvalitetskontrollen. At kvalitetskontrollen opleves uens er uheldigt, men det er vigtigt at vide at Revisortilsynets sekretariat har gennemført en sagsopfølgning, som har oplyst de konkrete sager så meget, at summen af de konstaterede forhold kunne nå til forskellig sanktion, uanset at baggrunden var en næsten ens rapportering.