Opfølgning på februars dilemma: En følsom klassifikation

Faglig nyhedNår der dukker besvigelser op, er det ikke usædvanligt, at klienten ønsker at gemme det mest muligt bort. Dette er tilfældet i nedenstående case: Direktøren vil ikke udsætte sig selv for kritik fra bestyrelsens side, og/eller bestyrelsen vil ikke se ”dum” ud i omverdenens øjne. I februars dilemma havde en ansat økonomichef begået underslæb for 500.000 kroner. Vi modtog 54 svar, som vi takker for.

Om revisorRevision

Dilemmaet om en væsentlig medarbejderbesvigelse havde nedenstående ordlyd:

En følsom klassifikation

Hos en af dine klienter blev det i sammenhæng med og i forlængelse af et beholdningseftersyn afdækket, at en ledende medarbejder, økonomichefen, havde misbrugt selskabets bankkonto til at betale private regninger. Efter en undersøgelse viste det sig, at underslæbet beløb sig til lidt over 500.000 kroner, hvilket var et væsentligt beløb for selskabet. Økonomichefen vil efter alt at dømme ikke være i stand til at tilbagebetale beløbet.

 

Efter at have bortvist økonomichefen ønsker direktøren, at sagen behandles så fortroligt som muligt. Han beder dig om at undlade at underrette bestyrelsen, ligesom beløbet skal gemmes i det årsregnskab, der skal være revideret om 14 dage. Han vil heller ikke anmelde forholdet til politiet.

De 54 respondenters valg af svarmulighederne 1-5 var således: 

1. Du underretter bestyrelsen herom i din skriftlige rapportering i forbindelse med afrapporteringen af revisionen af årsrapporten og foretager dig ikke yderligere.   8
2. Du underretter bestyrelsen straks og foretager dig ikke yderligere.   4
3. Du foretager dig ikke yderligere.  0
4. Du underretter bestyrelsen herom i din skriftlige rapportering i forbindelse med afrapporteringen af revisionen af årsrapporten og modificerer din konklusion under henvisning til en forkert klassifikation, hvis underslæbet ikke fremstår af regnskabet.  0
5. Du underretter bestyrelsen straks og modificerer din konklusion under henvisning til en forkert klassifikation, hvis underslæbet ikke fremstår af regnskabet.    42
  I alt  54

Som det fremgår, er svarmulighed nr. 2 og 5 samlet set de foretrukne, hvor fællestrækket er, at bestyrelsen underrettes straks. Dette var god skik efter de tidligere krav til revisionsprotokollen i revisorlovens § 20 om rapporteringspligt, når der er resultater af revisionen, og efter ophævelsen af denne pligt efter de gældende revisionsstandarder, her især ISA 260, der specifikt i bilag 1 henviser til rapporteringskravene i ISA 240, Revisors ansvar vedrørende besvigelser ved revision af regnskaber, afsnit 21, 38(c)(i) og 40-42, her især afsnit 41:

”Hvis revisor har konstateret en besvigelse eller har mistanke herom, skal revisor hurtigst muligt meddele dette til den øverste ledelse, medmindre samtlige medlemmer af den øverste ledelse er involveret i virksomhedens drift, og forholdet kan henføres til:

(a) den daglige ledelse

(b) medarbejdere, der har vigtige roller i den interne kontrol, eller

(c) andre, når besvigelsen resulterer i væsentlig fejlinformation i regnskabet. Hvis revisor har mistanke om besvigelser, der involverer den daglige ledelse, skal revisor underrette den øverste ledelse herom og sammen med denne drøfte arten, den tidsmæssige placering og omfanget af revisionshandlinger, der er nødvendige for at afslutte revisionen (jf. afsnit A61-A63)”.

Selv om ISA ikke indeholder entydige krav om kommunikationens form, vil det være oplagt at rapportere skriftligt i en sådan situation.

De fleste i denne gruppe – 42 af 46 – vil modificere konklusionen, hvis underslæbet ikke fremstår korrekt af regnskabet. Dette er det mest korrekte svar; men det er måske nok tvivlsomt, om det vil blive valgt i samme omfang i praktiske situationer.

Nr. 1 og 4 har det fællestræk, at bestyrelsen først underrettes i den generelle rapportering i forbindelse med afrapporteringen af revisionen. Dette vil ikke være rettidigt, jf. at rapporteringen kræves ”hurtigst muligt”, og revisor vil hertil løbe den risiko, at bestyrelsen får direktionens redegørelse, der måske kunne være fordrejet, herunder i forhold til, at det var revisor, der opdagede besvigelsen. Der er kun 8, eller 15 %, der vælger den retning.

Nr. 3 er klart ved siden af skiven og vælges da heller ikke af respondenterne overhovedet.

Handlepligten efter revisorlovens § 22 om formueforbrydelser, som er grove og/eller involverer betydelige beløb, er ikke relevant i sammenhængen. Den er kun aktuel for ledelsesmedlemmers eventuelle forseelser og således ikke for en ansat som eksempelvis en økonomichef.