Lovlige lån til ledelse og kapitalejere

Nye lovlige lån
Selskabslovens § 210 ændres, så selskaber fra den 1. januar 2017 har mulighed for at yde lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer med flere, hvis en række betingelser er opfyldt:

• Selskabet har frie reserver (Frie reserver i henhold til det seneste årsregnskab, reduceret med efterfølgende udbetalinger af udbytte m.v. Der skal tages hensyn til eventuel reduktion af de frie reserver efter balancedagen)
• Beslutningen om udlån træffes af generalforsamlingen eller af selskabets ledelse efter bemyndigelse fra generalforsamlingen
• Lånet ydes på sædvanlige markedsvilkår
• Et beløb svarende til udlånet omklassificeres i årsrapporten fra en fri reserve til den bundne ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse”.

Der er alene tale om, at kapitalejerlån under visse betingelser bliver lovlige selskabsretligt. Der er ikke ændringer i skattereglerne vedrørende kapitalejerlån, så en kapitalejer, der låner penge i sit selskab, bliver fortsat beskattet af lånet, hvis betingelserne herfor i ligningslovens § 16 E er opfyldt. Konsekvenserne skal derfor overvejes grundigt, inden de nye selskabsretlige regler anvendes.

Gamle lån kan lovliggøres
Lovændringen indebærer også, at visse ulovlige kapitalejerlån ydet før 1. januar 2017 selskabsretligt kan lovliggøres, hvis selskabet opfylder betingelserne i selskabslovens § 210.

Lovliggørelse kan ske i perioden fra den 1. januar 2017 og frem til udløbet af fristen for indsendelse af den årsrapport, som selskabet skal indsende til styrelsen i 2017.

Lovliggørelse kan kun ske, hvis:

• Lånet inkl. påløbne (ikke betalte) lovpligtige renter samt eventuel skat af lånet kan rummes inden for selskabets frie reserver (Frie reserver i henhold til det seneste årsregnskab, reduceret med efterfølgende udbetalinger af udbytte m.v. Der skal tages hensyn til eventuel reduktion af de frie reserver efter balancedagen)
• Beslutningen om at lovliggøre lånet (eller en del heraf) træffes på selskabets førstkommende generalforsamling efter 1. januar 2017 eller af selskabets ledelse efter bemyndigelse fra generalforsamlingen vedtaget af selskabets førstkommende generalforsamling efter den 1. januar 2017
• Lånet ydes fremadrettet på sædvanlige markedsvilkår
• Et beløb svarende til det lovliggjorte udlån omklassificeres i årsrapporten fra en fri reserve til den bundne ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse”.

Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde kræve, at et selskab lovliggør et kapitalejerlån straks og inden for en rimelig frist dokumenterer dette over for styrelsen.

Er alt så i den skønneste orden?
Det korte svar er ”Nej”.

• Den selskabsretlige lovliggørelse ændrer som udgangspunkt ikke på den skatteretlige klassifikation af lånet/hævningen. Vær dog opmærksom på, at en lovliggørelse af et kapitalejerlån i nogle tilfælde kan have skattemæssige konsekvenser. Hvis vilkårene for et ulovligt kapitalejerlån, der ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E, i forbindelse med lovliggørelse ændres væsentligt, vil det skattemæssigt kunne betragtes som en indfrielse af lånet og etablering af et nyt lån. Det nye lån kan være omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtigt.
   
• Den selskabsretlige lovliggørelse ændrer som udgangspunkt ikke på ledelsens strafferetlige ansvar i forbindelse med at yde kapitalejerlån. Revisor skal fortsat give oplysninger i revisionspåtegningen og erklæringen om udvidet gennemgang, hvis et udlån er ulovligt, når det ydes. Erhvervsstyrelsen vil også fortsat politianmelde selskabets ledelse, hvis der er tale om kapitalejerlån ydet før 1. januar 2017 eller kapitalejerlån ydet efter 1. januar 2017, som ikke er lovliggjort efter de nye regler. Styrelsens sædvanlige praksis er at politianmelde i grovere sager, fx når der er tale om et kapitalejerlån af væsentlig størrelse, i gentagelsestilfælde eller i situationer, hvor selskabets ledelse har forsøgt at skjule et ulovligt kapitalejerlån i selskabets årsrapport.
   
• De ledelsesmedlemmer, som har ydet og/eller opretholdt et ulovligt lån, hæfter for eventuelle tab i den forbindelse, indtil lånet er indfriet eller lovliggjort, jf. selskabslovens § 215, stk. 2.

Verserende sager om kapitalejerlån hos Erhvervsstyrelsen
De nye regler træder i kraft den 1. januar 2017, så indtil den 1. januar 2017 gælder de ”gamle” regler. Af praktiske årsager vil Erhvervsstyrelsen dog sætte hovedparten af verserende sager i bero, indtil styrelsen modtager den årsrapport, som selskabet skal indsende til styrelsen i 2017.

• Hvis ledelsen har fået påbud om at inddrive et ulovligt lån
  Ledelsen behøver ikke at foretage sig mere på nuværende tidspunkt. Det gælder, uanset om fristen i brevet udløber før eller efter den 1. januar 2017.
   
• Hvis ledelsen har fået tvangsbøder i en sag om kapitalejerlån
  Ledelsen behøver ikke at foretage sig noget på nuværende tidspunkt. Det gælder, uanset om tvangsbøden er forfalden, eller om fristen for tvangsbøden udløber før eller efter 1. januar 2017. Når styrelsen genoptager sagen, vil tvangsbøder, der på nuværende tidspunkt er forfaldne, blive inddrevet af SKAT, hvis selskabet ikke kan dokumentere, at lånet er lovliggjort, eller at lånet inkl. lovpligtige renter er inddrevet, såfremt lånet ikke er lovliggjort. Tvangsbøder, som er varslet, men som først forfalder efter den 1. januar 2017, bortfalder i deres helhed den 1. januar 2017.
   
• Hvis sagen allerede er sat i bero hos Erhvervsstyrelsen
  Hvis Erhvervsstyrelsen har oplyst, at sagen er sat i bero, fx fordi ledelsen har indsendt en erklæring om debitors manglende betalingsevne, så gælder ovenstående også. Ledelsen behøver således ikke at foretage sig noget på nuværende tidspunkt.  

Yderligere oplysninger
Erhvervsstyrelsens nyhed kan ses her.

I begyndelsen af 2017 vil Erhvervsstyrelsen offentliggøre yderligere vejledning på www.erst.dk om de nye regler, herunder mulighederne for at lovliggøre ulovlige kapitalejerlån.

De vedtagne lovændringer kan ses her.

Artiklen er blevet opdateret den 13. februar 2017. Se den opdaterede artikel her.