Nye regler om konkursryttere træder i kraft 1. januar 2014

Faglig nyhedRegler om konkurskarantæne træder i kraft 1. januar 2014. Dermed kan en person, der er gået konkurs mv., når visse betingelser er opfyldt, forbydes at drive visse former for erhvervsvirksomhed.

Virksomhedsret

Ved ændringer af konkursloven og retsplejeloven er der nu indført regler om såkaldt konkurskarantæne. Begrebet konkurskarantæne dækker over, at en person, der er gået konkurs med en virksomhed eller er involveret i en selskabslikvidation, når visse nærmere betingelser er opfyldt, kan få forbud mod i en periode at drive visse former for erhvervsvirksomhed i videre omfang end efter straffelovens regler om rettighedsfrakendelse i forbindelse med et strafbart forhold.

Hovedpunkter

Lovændringerne består af følgende hovedpunkter:

– Fysiske personer, der inden for det seneste år før fristdagen formelt eller reelt har været medlem af ledelsen i et selskab mv., der er gået konkurs, eller i en personligt drevet virksomhed, hvis ejer er gået konkurs, kan efter begæring fra kurator pålægges konkurskarantæne af skifteretten.

– Konkurskarantæne kan pålægges, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Der vil være tale om en skønsmæssig vurdering, som foretages af skifteretten, der træffer afgørelse om spørgsmålet ved kendelse.

– Retsvirkningen af konkurskarantæne er et forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed, hvori den pågældende ikke hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser (aktieselskaber, anpartsselskaber mv.). Konkurskarantænen vil som udgangspunkt blive pålagt for en periode af 3 år.

– Vurderingen af, om der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, skal foretages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold (i bred forstand). Det drejer sig således navnlig om dispositioner med hensyn til virksomhedens kapitalgrundlag, låneoptagelse, bogføring, økonomistyring og regnskabsaflæggelse og om større økonomiske dispositioner med hensyn til virksomhedens drift eller udvikling. I vurderingen kan også indgå, om virksomheden generelt har overholdt sine pligter til angivelse og afregning af moms og A-skat mv. Hensynet til iværksættere skal inddrages i vurderingen.

– Forretningsmæssig udygtighed vil som udgangspunkt ikke i sig selv udgøre groft uforsvarlig forretningsførelse og vil således som udgangspunkt ikke kunne udløse konkurskarantæne, heller ikke når en person flere gange efter hinanden er gået konkurs som følge af forretningsmæssig udygtighed.

– Hvis en person, der allerede er pålagt konkurskarantæne, på ny pålægges konkurskarantæne på grundlag af groft uforsvarlig forretningsførelse, som tidsmæssigt ligger efter pålægget af den første konkurskarantæne, men således at fristdagen i det nye konkursbo ligger inden udløbet af den tidligere pålagte konkurskarantæne, udvides retsvirkningerne af konkurskarantænen fra pålægget af den nye konkurskarantæne til et forbud mod at deltage i ledelsen af enhver form for erhvervsvirksomhed. I sådanne gentagelsestilfælde inden udløbet af en pålagt konkurskarantæne indebærer den ny konkurskarantæne således også et forbud mod at deltage i ledelsen af den pågældendes egen personligt drevne virksomhed og af kommanditselskaber og interessentskaber, hvori den pågældende er komplementar eller interessent.

– Overtrædelse af en konkurskarantæne indebærer endvidere, at den pågældende hæfter personligt på objektivt grundlag, hvis der indtræder konkurs med fristdag inden for karantæneperioden. Skifteretten kan dog fritage for denne hæftelse helt eller delvis, hvis særlige grunde taler for det. Skifteretten kan omvendt også pålægge personlig hæftelse, hvis der er indtrådt konkurs med fristdag efter karantæneperiodens udløb, men dog inden for det første år herefter.

Nyt register over konkurskarantæner

Kun myndighederne vil få adgang til det nye register over konkurskarantæner. De myndigheder, der vil kunne have behov for at få oplyst, om en person er pålagt konkurskarantæne, er først og fremmest SKAT, skifteretterne og politiet.

I tilknytning hertil anføres i lovbemærkningerne særligt for så vidt angår kreditoplysningsbureauer, at disse efter den vedtagne ordning – hvorefter offentligheden ikke har adgang til oplysninger om konkurskarantæne – ikke i henhold til persondatalovens regler vil være beføjet til at behandle oplysninger om pålagte konkurskarantæner. Det følger således af persondatalovens § 20, at kreditoplysningsbureauer kun må behandle oplysninger, som efter deres art er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed. Konkurskarantæne pålægges uafhængigt af den pågældendes egen private økonomi.

Der skal etableres automatiske procedurer i administrationen af de gældende registreringsregler, der sikrer, at en person, der pålægges konkurskarantæne, ikke kan registreres i Erhvervsstyrelsens it-system som medlem af ledelsen i et erhvervsdrivende selskab mv. og ikke kan momsregistreres eller registreres hos SKAT som arbejdsgiver, ligesom eventuelle eksisterende registreringer vedrørende den pågældende skal slettes som følge af karantænen.

Indsats over for økonomisk kriminalitet

De nye regler bygger på Konkursrådets betænkning nr. 1525/2011 om konkurskarantæne og er i øvrigt en opfølgning på aftalen om finansloven for 2013, der blev indgået mellem regeringen og Enhedslisten. Aftalen lagde bl.a. op til skærpet indsats over for systematisk konkursrytteri. Reglerne skal i den forbindelse ses i sammenhæng med et lovforslag nr. L 164, som blev fremsat af Justitsministeren den 28. februar 2013, og som vil indebære en markant styrkelse af indsatsen over for systematisk og organiseret økonomisk kriminalitet, bl.a. strafferammen for bestikkelse, insiderhandel og kursmanipulation, hemmelig ransagning, forældelse efter selskabsloven mv., hvidvasklovens regler om kontantforbud mv. Disse stramninger blev vedtaget af Folketinget 3. juni 2013.

Ikrafttræden

Oprettelsen af et konkurskarantæneregister hos Erhvervsstyrelsen og etableringen af de nødvendige it-løsninger, jf. § 169 i konkursloven, er en forudsætning for, at reglerne om konkurskarantæne kan håndhæves effektivt. Det er nu fastsat i bekendtgørelse nr. 1403/2013, at reglerne om konkurskarantæne træder i kraft 1. januar 2014.

Download bekendtgørelse nr. 1403 af 13. december 2013 om ikrafttræden af regler om konkurskarantæne

Download lov nr. 429 af 1. maj 2013 om ændringer af konkursloven mv.