Erhvervsdrivende fonde – lovforslag fremsat den 12. marts

Faglig nyhedDet længe ventede lovforslag, der skal sikre større åbenhed om og kontrol med erhvervsdrivende fonde, blev fremsat i Folketinget som L 154 den 12. marts 2014. Forslaget er udarbejdet i forlængelse af det særligt nedsatte Erhvervsfondsudvalgs omfattende rapport af 18. december 2012 om fremtidens regulering af erhvervsdrivende fonde, der dannede grundlag for et høringsudkast med høringsfrist den 21. august 2013.

Virksomhedsret

I overskrifter indebærer det fremsatte lovforslag, der behandler de erhvervsdrivende fonde efter princippet ”one size fits all”:

  • En modernisering af lovgrundlaget på linje med selskabslovgivningen.
    Med lovforslaget ensrettes reglerne for erhvervsdrivende fonde med de regler, der er gældende for aktie- og anpartsselskaber efter selskabsloven, hvor det er relevant.
  • Krav om større åbenhed om aktiviteter og uddelinger samt fondsledelse, jf. de foreslåede ændringer af årsregnskabsloven.
    Fondene skal årligt redegøre for deres uddelingspolitik, herunder med en opdeling af de foretagne uddelinger i hovedkategorier
    Hensynet til de erhvervsdrivende fondes erhvervsaktiviteter betyder dog, at der ikke, som det efter praksis gælder i almindelige fonde, indføres minimumskrav til størrelsen af uddelingerne.
  • Øgede krav til ledelse.
    Det præciseres, at en fond skal have en selvstændig ledelse, herunder at flertallet af bestyrelsens medlemmer skal være uafhængige af stifter, og at bestyrelsen i et stifterselskab ikke kan udgøre flertallet af bestyrelsens medlemmer. Hertil indføres der forbud mod, at et datterselskab udpeger medlemmer til fondens bestyrelse, samt mod at en direktør i et datterselskab kan være formand eller næstformand for fondens bestyrelse.
    Bestyrelsen skal hertil udarbejde en forretningsorden.
  • Anbefalinger om god fondsledelse
    Det forudsættes i den sammenhæng, at der nedsættes en komité for god fondsledelse, som får til at opgave at formulere en række anbefalinger for god fondsledelse.
    Fondsmyndigheden får tilsyn med, at fondenes bestyrelser forholder sig til anbefalinger for god fondsledelse efter "comply or explain"-princippet.
  • Øgede krav til oplysning om vederlag i årsregnskabet.
    Fondene skal årligt redegøre for størrelsen af vederlaget til bestyrelse og direktion.
  • Øgede krav til revisors rolle, og
  • Flere redskaber med henblik på styrkelse af  fondstilsynet.

Efter lovforslagets § 133, stk. 1, bestemmer Erhvervs- og vækstministeriet lovens ikrafttrædelse bortset fra en række særbestemmelser herom i de efterfølgende stk. 2-15. Efter lovkommentarerne forventes ikrafttræden senest i sommeren 2015, ”når de relevante it-løsninger er på plads.”

FSR – danske revisorers høringssvar af 21. august 2013 udtrykte generelt enighed om de fleste elementer i høringsforslaget. Høringssvaret indeholdt dog nedenstående kritikpunkter – ud over en kritik af høringsprocessen som forceret og for at mangle inddragelse af repræsentative erhvervsdrivende fonde direkte på høringslisten, herunder også mindre erhvervsdrivende fonde for at belyse deres opfattelse af, at reglerne er udarbejdet efter princippet ”one size fits all”:

FSR – danske revisorer foreslog, at tilsynet mest hensigtsmæssigt udføres af Erhvervsstyrelsen (og ikke Civilstyrelsen), idet Erhvervsstyrelsen allerede har de relevante kompetencer fra tilsynet med de fleste kapitalselskaber, som i vidt omfang er reguleret på analog vis.
Dette forslag blev delvist imødekommet. I det fremsatte lovforslag kan fonde stiftet før 1. december 2014 med Civilstyrelsen som tilsynsmyndighed afgive en erklæring om, at erhvervsaktiviteten er den primære aktivitet, og at fonden derfor fremover skifter fondsmyndighed til Erhvervsstyrelsen: ”§ 133, stk. 5. Fonde, som er stiftet før 1. december 2014, og som har Civilstyrelsen som fondsmyndighed, kan senest den 31. maj 2015 erklære over for Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed, at fondens primære fokus er fondens erhvervsdrift, og at fondsmyndigheden fremover skal være Erhvervsstyrelsen.”
I denne sammenhæng skal det dog understreges, jf. bemærkningerne til § 133, ”at Justitsministeriets kompetence som permutationsmyndighed opretholdes” – det vil sige, at formål og uddelingsformål fortsat kun kan ændres med samtykke af justitsministeriet.

Det blev foreslået, at kravet om oplysning i årsregnskabslovens § 69, stk. 3, nr. 2 om, hvorvidt transaktioner med nærtstående er gennemført på almindelige markedsvilkår, burde udgå. I tilfælde af, at der foreligger transaktioner på ikke markedsmæssige vilkår, vil der fondsretligt være tale om en (ulovlig) uddeling. I så fald vil forholdet være omfattet af lovgivningen på anden vis.
Dette forslag blev imødekommet. Bestemmelsen om almindelige markedsvilkår er taget ud af det fremsatte lovforslag.

Revisors rettigheder og forpligtelser styrkes især ved som udgangspunkt at kræve, at revisor deltager i bestyrelsens årsregnskabsmøde. Hertil kræves der, som i de ikke erhvervsdrivende fonde, direkte rapportering til fondsmyndigheden ”hvis denne lov, bestemmelser i medfør heraf eller fondens vedtægt ikke er overholdt, og den pågældende overtrædelse ikke er uvæsentlig eller straks berigtiges.” Høringssvaret anfører, at rapporteringsregel for revisor i § 74 set i sammenhæng med den videreførte undersøgelsesregel om fondsretlige formalia i § 73 nødvendiggør præciseringer i selv loven og i lovbemærkningerne.
Der er ikke foretaget sådanne præciseringer.

Se det fremsatte lovforslag her
Se FSR – danske revisorers høringssvar her

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag