Erhvervsankenævnets kendelser i sager indbragt efter hvidvasklovgivningen

Faglig nyhedErhvervsankenævnet er mulig klageinstans for en række administrative afgørelser. Herunder for bl.a. Erhvervsstyrelsens afgørelser efter lov om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

VirksomhedsretOm revisor

Hvidvasklovens § 76 hjemler muligheden for at indbringe Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens afgørelser for Erhvervsankenævnet:

 

”Afgørelser truffet af Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i henhold til denne lov og regler udstedt i medfør af loven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer, kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.”

 

Dette var situationen i de to nedennævnte afgørelser i Erhvervsankenævnet fra 2018. Den første vedrørte en virksomhed, der var omfattet af hvidvasklovgivningen efter lovens § 1, nr. 17:

 

”Virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som de i nr. 14-16 nævnte persongrupper, herunder revisorer, som ikke er godkendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere.”

 

Dvs. aktiviteter, som udøves af advokater, revisorer og ejendomsmæglere. Populært udtrykt ”assistancevirksomheder”, sådan som de eksempelvis kendes inden for bogførings- og regnskabsydelser, selskabsstiftelser og skatterådgivning.

Den anden afgørelse vedrørte en ”rigtig revisionsvirksomhed”.

Erhvervsankenævnet gav Erhvervsstyrelsen medhold i begge sager.

 

Hvidvask – utilstrækkelige kundekendskabsprocedurer i én sag i en ”assistancevirksomhed”


Hvidvask – mangelfulde skriftlige interne retningslinjer samt begrundelse for fravalg af billedlegitimation