DR og FSR – danske revisorer guider gennem junglen af hjælpepakker

13 hjælpepakker for i alt 286,6 milliarder kroner er afsat til at holde liv i dansk erhvervsliv.

FinansieringOm revisor

Revisorerne er udset til at spille en central rolle som statskassens vogter, når der over de næste måneder åbnes for sluserne og sendes milliarder ud i dansk erhvervsliv.

Pengene bliver fordelt som udskydelser, tilskud eller garantier til de tusindvis af virksomheder, hvis omsætning nærmest er gået i stå efter udbruddet af COVID-19 i Danmark.

FSR - danske revisorer har sammen med DR gennemgået de fem vigtigste hjælpepakker og kommer med konkrete råd til, hvad man som virksomhed skal gøre, hvis man står og mangler penge og har ret til tilskud og statsgarantier.

"Flere af ordningerne er ikke praktisk på plads endnu. Men fortvivl ej: Når de er på plads, gælder de også bagudrettet," siger Sara Sayk, SMV-chef i FSR - danske revisorer.

Læs gennemgangen af de fem vigtigste hjælpepakker på DR.dk.