B-skatter i corona tider

FinansieringSkat

Regeringen vil udskyde betaling af b-skatter ifm. udbruddet af coronavirussen. 

Dette sker igennem en lovændring, der gerne skulle vedtages i morgen d. 17. marts 2020 (L134). 

Men det vil være raten med betalingsfrist den 20. april, der bliver udskudt til den 20. juni og raten med betalingsfrist den 20. maj, der bliver udskudt til den 20. december. Man vil således ikke skulle betale B-skat i april og maj, og der vil ikke blive måneder med dobbeltbetaling, da juni og december i dag er betalingsfrie måneder.

Derimod vil betalingen med raten med betalingsfrist den 20. marts 2020 ikke blive skudt. Men ministeren oplyser til Folketinget, at en erhvervsdrivende allerede efter gældende regler kan ændre deres forskudsopgørelse for indeværende indkomstår på SKAT.dk og dermed tilpasse deres b-skatterater. Herudover kan en erhvervsdrivende "godt undgå at skulle betale sin B-skat for marts måned, hvis vedkommende selv ændrer sin forskudsopgørelse og dernæst afviser betalingen hos PBSservice, hvis betalingen skal ske via PBS."

Og "Opkrævningen af B-skat for marts måned er allerede dannet og udsendt til betaling den 20. marts 2020. Hvis den erhvervsdrivende inden for de kommende dage foretager ændring af forskudsopgørelsen med henblik på en nedsættelse af B-skatteraterne, vil det derfor ikke være afspejlet i marts-opkrævningen. Hvis den erhvervsdrivende efter ændringen ikke skal betale en rate i marts, skal den erhvervsdrivende inden 20. marts 2020 således som nævnt sørge for at afvise betalingen til PBS-service, hvis betalingen er tilmeldt PBS-service. Det skyldes, at raten for marts allerede nu ligger klar til betaling hos banken.

Skattestyrelsen vil snarest påbegynde en bred informationsindsats om de erhvervsdrivendes muligheder for her og nu selv at kunne ændre deres B-skatterater gennem en ændring af forskudsopgørelsen for 2020 på SKAT.dk Med gennemførelsen af ændringsforslaget vil B-skattebetalere således både selv kunne sætte betalingen ned og få udskudt betalingsfristen"

Ovenstående viser, hvordan det er muligt at få udskudt betalingen, der skulle ske d. 20. marts 2020. 

Læs ministerens svar her.

Kontakt

  • Louise Egede Olesen

    Chefkonsulent

    2132 1838
  • Louise Egede Olesen

    Chefkonsulent

    2132 1838