Skab overblik over likviditeten hos dine kunder

MedlemsnyhedHjælp dine kunder hurtigt og effektivt med at skabe et overblik over deres likviditet de kommende måneder.

SMV

Lige nu oplever især de mindre virksomheder pres på likviditeten. Måske er der opstået huller i forsyningskæden, indbetalingerne fra kunderne udebliver eller efterspørgslen falder.

 

Derfor er det helt afgørende at få hjulpet dine kunder hurtigt og effektivt med at skabe et overblik over deres likviditet de kommende måneder.   

 

Har dine kunder ikke allerede et likviditetsbudget, er coronakrisen en oplagt anledning til at få skabt et overblik over deres likviditet: hvor meget går ind i kassen, og hvor meget går ud, således dine kunder kan tage action de rigtige steder den kommende tid. 

 

Skab overblik via data

Dine kunder kan med fordel få etableret en række centrale data. Dataene skaber et fundament for at kunne tegne de sandsynlige udviklings- og fremtidsscenarier og identificere om og i hvilken grad, det er nødvendigt at handle.

Dine kunder kan med fordel spørge sig selv, hvad det betyder, hvis en ordrer ikke materialiserer sig? Om der er specifikke kunder, som sansynligvis ikke kommer til at kunne betale til tiden? Eller hvordan efterspørgslen ændrer sig og hvor hurtigt? 

Når du som revisor skal hjælpe og rådgive dine kunder om likviditet, kan du anvende forskellige digitale værktøjer, blandt andet ’Karnov Business Optimiser’ og ’CrediWire’.

Medlemsfordel: Karnov Business Optimiser

FSR – danske revisorer tilbyder i samarbejde med Karnov medlemmer* gratis adgang til analyseværktøjet ’Karnov Business Optimiser’ frem til 1. juli 2020. Med analyseværktøjet kan du hjælpe dine kunder med at beregne effekten af en kriseramt omsætning og få estimeret, hvor store tab virksomheden kan holde til, førend likviditeten tørrer ud. Desuden er det muligt at simulere løsningsmuligheder, som på forskelligvis kan give virksomheden større muligheder for at overleve. Læs mere her

For mange virksomhederne vil likviditeten være begrænset i den kommende tid. Men når der er skabt et overblik, findes der initiativer, som på forskelligvis kan være med at skabe yderligere likviditet i dine kunders virksomheder. 

 

Medlemsfordel: CrediWire
CrediWire tilbyder revisorerne at følge med i deres kunders udvikling via deres økonomistyringssystem og benchmarke deres præstation mod den øvrige branche i realtid. Du kan som virksomhedernes rådgiver danne dig et troværdigt overblik over dine kunders regnskabsmæssige udvikling og bruge det til at skabe værdi for kunderne med relevant rådgivning, der rammer netop de punkter hvor der er behov for fokus. Læs mere her

Nedenfor er samlet et par forslag til initiativer, som du kan lade dig inspirere af i din rådgivning af kunderne.

Omsætningen falder

Flere små virksomheder har nærmest fra den ene dag til den anden mistet store dele af deres omsætning, mens andre forventer et styrtdyk over de kommende uger eller måneder. Af den grund kan det for mange virke uoverskueligt at tænke i meromsætning. Men det er altså afgørende for virksomhederne at se muligheder i hurtig omstilling – selv virksomheder i de hårdest ramte brancher. Ligesom mange spisesteder og kaffebarer har omstillet sig til gratis udbringning mad- og drikkevarer, bliver andre udsatte brancher også nødt til at overveje forskellige alternative og kreative løsninger for at tjene penge. Tag eksempelvis automekanikeren, der i disse tider kvit og frit kører ud og henter bilerne hos kunderne og aflevere dem igen efter reparation. Eller tøjbutikken, der tilbyder kunderne at booke alenetid i forretningen for at mindske smitterisikoen.  

 

Gennemgå omkostninger med en tættekam

Dine kunder bør også foretage en nøgtern gennemgang af alle interne og eksterne omkostninger. Alt, hvad der bliver købt ude i byen, og som ikke er nødvendigt for at overleve på den korte bane, kan eventuelt sættes på hold. Det kan eksempelvis være rengøring, konsulentarbejde, hjælp til rekruttering eller marketing. Bemærk, at regningerne for disse typer ydelser ofte først forfalder efter adskillige måneder. Fokus kan derfor med fordel være på at forhandle ændrede betalingstider. Det kan dog være meget individuelt, hvor det giver bedst mening for dine kunder at skære ned eller helt fra i periode. Eksempelvis vil nogle virksomheder have behov for at skrue op for sine omkostninger til marketing for at gøre kunderne opmærksomme på deres nye alternative og kreative måder at fremme salget og øge omsætningen 

 

Statens hjælpepakker
Gør brug af statens hjælpepakker. Du kan også hjælpe dine kunde med at undersøge, om deres virksomheds likviditet kan styrkes med regeringens forskellige kompensationsmuligheder. Det kan være i form af lønkompensation eller udskydelse af skatte- og momsbetalinger. 

Find de forskellige hjælpepakker her

* Se de præcise betingelser hos Karnov. Følg links her