Valgdebat om ’Ordentlighed i erhvervslivet’ med Morten Bødskov (S) og Joachim B. Olsen (LA)

Er der for meget snyd og svindel i landets virksomheder? Og hvad er i givet fald problemet? Er det love og regler, der er for komplicerede? Eller er det kontrollen, der halter?

Arrangementer

Kom og hør Morten Bødskov MF (S) og Joachim B. Olsen MF (LA) svare på, om virksomhederne har fået mere ondt i moralen og hvad det i så fald skyldes? Og hør hvordan de hver især vil sikre, at milliarderne ikke igen fosser ud af statskassen, mens skattevæsenet tager sig en blunder. Administrerende direktør i FSR – danske revisorer Charlotte Jepsen er moderator.

Det er brancheorganisationen FSR – danske revisorer, der inviterer til valgdebat hos Ri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab i Taastrup.

Alle er velkomne. Arrangementet finder sted torsdag den 9. maj klokken 17.00-18.30 hos Ri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Skagensgade 1, 2630 Taastrup. Høje Taastrup Station ligger 100 meter fra Ri’s kontor og der vil være adgang til parkeringspladser hvortil der kan udleveres dagsparkeringskort.

Arrangementet er gratis og der vil blive serveret kaffe og en forfriskning efter debatten.

Du kan tilmelde dig arrangementet ved at sende en bekræftelse på at du deltager til Anders Lau på mail: ala@fsr.dk

Bemærk: Der er et begrænset antal pladser. Tilmelding sker efter ’først-til-mølle’ princippet.

Program: 

17.00-17.10 Velkomst ved Mia Eton-McKinsey, marketing- og kommunikationschef hos Ri og Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR – danske revisorer
17.10-18.00  Debat mellem Morten Bødskov MF (S) og Joachim B. Olsen MF (LA). Moderator Charlotte Jepsen.
18.00-18.30 Kaffe/forfriskning og netværk

Kontakt

  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147