Bliv klog på, hvordan du rådgiver dine kunder mod digitale trusler (cybersikkerhed)

Med relativt enkle tiltag i forhold til god rådgivning om cybersikkerhed, kan du som revisor være med til at forhindre en stor andel af de mest almindelige cybersikkerhedshændelser hos dine kunder.

Har dine kunder styr på deres cybersikkerhed? Mange små og mellemstore virksomheder halter nemlig bagud og har ikke beskyttet sig tilstrækkeligt mod digitale trusler og hackerangreb.

I en Danske Bank undersøgelse fra foråret 2019 kom det frem, at hver fjerde SMV har været ramt af cybersvindel. Med relativt enkle tiltag i forhold til god rådgivning om cybersikkerhed, kan du som revisor dog være med til at forhindre en stor andel af de mest almindelige cybersikkerhedshændelser hos dine kunder.

FSR danske revisorer tilbyder derfor i samarbejde med erfarne cybersikkerhedsspecialister et kursus, som trin for trin klæder dig på til at du (i tillæg til din primære funktion som revisor) også kan tilbyde dine kunder rådgivning i cybersikkerhed og skabe opmærksomhed om deres niveau og risikobillede.

Afholdelsessted og tilmelding

Kurset vil blive udbudt i København og Jylland til efteråret - datoer offentliggøres inden for nær fremtid.


Tilmeld dig efteruddannelse

Gå til Kursusplanlæggeren