Ledelsesakademiet

En revisor skal jf. revisorlovens §16 stk. 1 udvise professionel adfærd og professionel kompetence samt udføre opgaverne med den nøjagtighed og hurtighed som opgavernes beskaffenhed tillader.

Uddannelse

At udvise professionel adfærd handler ikke kun om viden om, hvad revisor må og ikke må, men også i høj grad om, hvordan revisor agerer i forhold til kunder, samarbejdspartnere, kolleger og medarbejdere. Det betyder, at professionel kompetence ikke er begrænset til at partnere og medarbejdere er fagligt kompetente – det kræver en lang række kompetencer ud over de faglige på alle niveauer i revisionsvirksomheden. 

Den nøjagtighed og hurtighed, som opgavernes beskaffenhed tillader, indbefatter eksempelvis kompetencen til at delegere samtidig med at der er fokus på kvaliteten. Og kompetencer til at planlægge, have overblik og til at styre sin tid.  

Vores kurser i ledelse er praksis orienteret og tager udgangspunkt i de udfordringer, der er karakteristiske for ledelse i revisorbranchen. På kurserne får du øget indsigt i lederrollen og bliver klædt på til at agere effektivt i forhold til at nå dine mål sammen med dine medarbejdere.

Har du input til et kurser i ledelse, som du savner i vores udbud, er du velkommen til at sende dem til kursus@fsr.dk. Vi vil sætte pris på dine input.

Vores udbud af ledelseskurser er under konstant udvikling. Så hold dig opdateret om nye kurser her på siden.

Du kan læse mere om kurserne i vores kursuskatalog. 

 

Kontakt:

Tlf: 3393 9191
Mail: kursus@fsr.dk

 


Tilmeld dig efteruddannelse

Gå til Kursusplanlæggeren