Udlandskursus 2019

Få 1 års efteruddannelse på 1 uge - med solgaranti.

UddannelseRegnskabRevisionSkat

Kom med på FSR’s udlandskursus til Gran Canaria fra d. 25/9 – 2/10. Der er garanti for solskin og udbytterig undervisning.
Faktisk er det ét af foreningens bedst evaluerede kurser, som 96,3% af deltagerene syntes godt eller meget godt om.

Vi skal bo på  Hotel Sunprime Atlantic View****+ 
Et luksuriøst voksenhotel med perfekt beliggenhed tæt på flere golfbaner, lækre værelser og adgang til 3 pools og spa.

” tak for et godt kursus. Det har været udbytterigt.”

”selve kursus formen med drøftelser på de enkelte borde var helt perfekt, folk var mere engagerede end de andre udlandskurser jeg har været på.”

Dit udbytte af kurset:
Udlandskurset giver dig en aktuel viden om lovgivning og praksis og underviserne lægger vægt på, at det du lærer skal kunne omsættes i praksis.

 Det faglige fokus er på aktuelle emner som eksempelvis:
• Omstruktureringer - facts, fremgangsmåder og faldgruber
• Personalegoder - brush-up
• (U)lovlige lån - regler og reparationsmuligheder  
• Fast ejendom - regnskabsmæssige og skattemæssige udfordringer og de nye ejendomsvurderinger
• Aktuel skat med fokus på SMV
• Den nye ferielov
• De glemte oplysninger i årsrapporten 
• Revisors erklæringer
• Omsætning - nye muligheder i årsregnskabsloven  
• Blandede bolsjer fra faglige hotlines

For at sikre kursernes aktualitet, fastlægges øvrige emner løbende frem mod kursusstart.

I alt får du 40 timers efteruddannelse fordelt indenfor disse hovedområder:

  • 10 timer inden for revisions- og erklæringsområdet
  • 30 timer inden for retlige krav og standarder for udarbejdelse af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, generel regnskabsteori og -principper, internationale regnskabsstandarder, regnskabsanalyse, driftsbogholderi, økonomistyring og internt regnskab, selskabsret sant direkte og indirekte skatter

Undervisningen er en blanding mellem forelæsninger, praktiske eksempler, små øvelser og cases samt problemstillinger, som revisor står overfor i sin dagligdag. De praktiske eksempler stammer dels fra de spørgsmål, som underviserne møder i deres arbejde i faglige hotlines, dels fra deres egen praktiske erfaring med SMV-kunder. Der lægges stor vægt på, at deltagerne involveres, samt på den praktiske anvendelighed af det, der undervises i.
96,2% af deltagerne fandt undervisningen praktisk anvendelig.

”undervisningsformen med tværfaglige indlæg var god og bedre end tidligere fagopdelte undervisning.”

”måden undervisningen forløb på med delte emner var langt over øvrige kursusudbydere.”

Undervisere:

Kasper Elkjær Nielsen, Statsautoriseret revisor, PwC

Jonas Bødker-Iversen, Statsautoriseret revisor, Partner, Kvist og Jensen Statsautoriseret revisionspartnerselskab

 

Helle Hougård Porsfelt, Advokat, Partner, Hejm Vilsgaard Advokater 

”instruktørerne havde svært ved at skjule deres store engagement til emnerne, og det havde en afsmittende virkning på tilhørerne, som ivrigt deltog i debatterne”

 "foredragsholderne gjorde en stor indsats så stemningen og dialogen var i top under hele kurset, stor ros"

Hotel og lokation:
Du skal på bo på et Spies Sunprime Hotel, hvor aldersgrænsen er +16 år og poolområdet er fredeligt. Derudover indeholder prisen også:

  • Direkte fly med Thomas Cook Airlines t/r og 30 kg bagage
  • Mad ombord på flyet og transport mellem lufthavn og hotel
  • All inklusive hele ugen, fri wifi og store lyse suiter
  • Dagligt 4 gratis busafgange til stranden og nærmeste 18-hullers golfbane er kun 3 km væk.

”børnefrit og festfrit hotel var super i forhold til tiden uden for kursuslokalet.”

Program:
Du ankommer onsdag d. 25. september og rejser hjem onsdag d. 2. oktober. Samme dag som du ankommer starter undervisningen i et par timer. Her møder du de andre kursister og underviserne, og der er fælles spisning om aftenen, hvor ledsagere selvfølgelig er velkomne. Ud over ankomstdagen modtager du undervisning torsdag - søndag. Alle dage med en lang siesta og mulighed for at slappe af, tage på stranden eller spise lang frokost med andre kursister. 

Pris og tilmelding:
Vi flyver t/r Kastrup, Billund og Aalborg.
Du skal selv booke fly og hotel (all inklusive), men vi har gjort det nemt i samarbejde med Spies. Du bruger de to nedenstående links og bestiller først kurset hos FSR. Herefter bruger du linket til Spies, hvor du skal angive du din afrejselufthavn, antal personer, og hvilken indkvarteringsform du ønsker. (der er forskellige værelser at vælge imellem) Der er også mulighed for afbestillingsforsikring eller en erhvervsrejseforsikring. Til sidst afgiver du dine personlige oplysninger og herefter vil du få tilsendt din(e) flybillet på mail.

Undervisning, medlem: 14.997,-
Undervisning, ej medlem: 19.996,-

Det er nemt at bestille.
1. Gå til kursusplanlæggeren og bestil kurset.

2. Tag stilling til hvilket værelse du ønsker at bo i. Se priser og hvilke fantastiske værelser du kan vælge i mellem: 
Priser og værelser

3. Udfyld blanket fra Spies hjemmeside og bestil fly og hotelpakken:
Link til Spies

Du modtager 2 separate fakturaer. Én fra FSR og én fra Spies.

Du er altid velkommen til at kontakte FSR for mere info vedr. udlandskurset på tlf. 41 93 31 32 eller kursus@fsr.dk

For spørgsmål vedr. selve rejsen, hotellet, forsikring eller aktiviteter skal du kontakte Lone Bennich fra Spies på 70 70 10 51 eller på lb@spies.dk

NB. vær opmærksom på, at kursustilmeldingen er bindende 60 dage inden afrejse, samt at et depositum til Spies på 1.500,- skal betales når rejsen er bestilt. Betaling for den resterende del af rejsen samt fakturering for undervisning vil blive fremsendt ca. 60 dage inden afrejse.

Kontakt

  • Lene Müller

    Uddannelseskoordinator

    4193 3132

”Har været på udlandskursus siden 2014. Dette var suverænt det bedste. Undervisningen med tværfaglige emner og cases var en succes. Instruktørerne havde svært ved at skjule deres store engagement til emnerne, og det havde en afsmittende virkning på tilhørerne, som ivrigt deltog i debatterne.”


Tilmeld dig efteruddannelse

Gå til Kursusplanlæggeren

 

”Selve kursus formen med drøftelser på de enkelte borde var helt perfekt, folk var meget mere engagerede end på de andre udlandskurser jeg har været på ”

”Det var virkelig godt med de tre timers pause. Jeg havde tid til besvarelse af forespørgsler hjemmefra og tid til afslapning så energien var tilbage til 2. halvleg foredragsholderne gjorde en stor indsats så stemningen og dialogen var i top under hele kurset. Stor ros”

”Måden undervisningen forløb på med delte emner var langt over øvrige kursusudbydere.”