Udlandskursus 2020

Få 1 års efteruddannelse på 1 uge - med solgaranti.

UddannelseRegnskabRevisionSkat

Kom med på FSR’s udlandskursus til Mallorca fra den 19/9 – 26/9. Der er garanti for solskin og udbytterig undervisning. Faktisk er det ét af foreningens bedst evaluerede kurser, som 96,3% af kursisterne har ytret stor tilfredshed med.

Vi skal bo på Hotel JS Palma Stay****. Et lækkert og moderne voksenhotel med adgang til både udendørs og indendørs pools og spa. Hotellet ligger desuden i gåafstand til stranden i området Can Pastilla, som minder om det gamle Mallorca, men med et moderne strejf. Kurset arrangeres i år i samarbejde med Apollo Rejser som rejsearrangør.

Dit udbytte af kurset:
Udlandskurset giver dig en aktuel viden om lovgivning og praksis og underviserne lægger vægt på, at det du lærer skal kunne omsættes i praksis. For at sikre kursets aktualitet, fastlægges emnerne løbende frem mod kursusstart.

I alt får du 40 timers efteruddannelse fordelt inden for disse hovedområder:

  • Revisions- og erklæringsområdet
  • Anden relevant lovgivning og faglige standarder

Undervisningen er en blanding mellem forelæsninger, praktiske eksempler, små øvelser og cases samt problemstillinger, som revisor står overfor i sin dagligdag. De praktiske eksempler stammer dels fra de spørgsmål, som underviserne møder i deres arbejde i faglige hotlines, dels fra deres egen praktiske erfaring med SMV-kunder. Der lægges stor vægt på, at deltagerne involveres, samt på den praktiske anvendelighed af det, der undervises i. 96,2% af deltagerne fandt undervisningen praktisk anvendelig.

Undervisere:

Kasper Elkjær Nielsen, Statsautoriseret revisor, PwC

John Cederskjold Kierans, Tax Director, Baker Tilly

Den sidste underviser offentliggøres snarest.

Undervisningsprogram og pris:

Du ankommer lørdag den 19. september og rejser hjem igen lørdag den 26. september. Samme dag som du ankommer starter undervisningen i et par timer. Her møder du de andre kursister og underviserne. Ud over ankomstdagen modtager du undervisning søndag – onsdag. Alle dage med en lang siesta og mulighed for at slappe af ved poolen eller stranden, tage på opdagelse i området eller spise en lang frokost med de andre kursister.

Prisen for undervisning er:

  • 14.997 kr. for medlemmer
  • 19.997 kr. for ikke-medlemmer.

 

Hotelophold og priser:
Du skal bo på Hotel JS Palma Stay****, hvor aldersgrænsen er +16 år og poolområdet er fredeligt. Hotellet ligger i området Can Pastilla nær Palma. Et område som minder om det gamle Mallorca, men med et moderne strejf. Her findes en lystbådehavn og mange hyggelige restauranter, barer og butikker.

Prisen for hotelophold er:

  • 8.655 kr. pr. person i dobbeltværelse
  • 10.340 kr. pr. person i enkeltværelse

Rejsens pris indeholder:

  • Direkte fly mellem t/r Mallorca og Kastrup eller Billund og 20 kg. bagage
  • Mad ombord på flyet og transport mellem lufthavn og hotel
  • Halvpension under hele opholdet (morgenmad og aftensmad)
  • Indkvartering i moderne og flot indrettede værelser med balkon
  • Fri wifi, strand i gåafstand, mulighed for leje af cykler og adgang til lækker spaafdeling

Tilmelding:
Du bruger det nedenstående link og bestiller først kurset hos FSR – danske revisorer. Du skal selv booke fly og hotel, men vi har gjort det nemt i samarbejde med Apollo Rejser. Du bruger de to nedenstående links og bestiller først kurset hos FSR - danske revisorer. Herefter bruger du linket til Apollo Rejser og udfylder dine og eventuelle ledsageres oplysninger samt ønsket indkvartering og afrejselufthavn. Der er også mulighed for at tilvælge en afbestillingsforsikring. Når du har bestilt kurset i vores kursusplanlægger, vil du i nærmeste fremtid få en mail fra FSR – danske revisorer med et link til bestilling af fly og hotel, hvis du ønsker at benytte dig af dette tilbud.

Følg disse to trin til bestilling af kurset:

1. Bestil kurset i vores Kursusplanlægger her

2. Bestil opholdet med fly og hotel gennem Apollo Rejser her

 

De første 15 kursister, der tilmelder sig vil kunne spare 1.000 kr. på kursusprisen.

 

Du modtager 2 separate fakturaer. Én fra FSR og én fra Apollo Rejser.

Du er også altid velkommen til at kontakte FSR for mere info vedr. udlandskurset på tlf. 41 93 31 35 eller kursus@fsr.dk.

For spørgsmål vedr. selve rejsen, hotellet, forsikring eller aktiviteter skal du kontakte Helene Randers fra Apollo Rejser på 7021 4455 eller på helene.randers@apollorejser.dk.

NB. vær opmærksom på, at et depositum til Apollo Rejser skal betales, når rejsen er bestilt. Øvrige afbestillingsbetingelser følger rejsearrangørens gældende betingelser. Betaling for den resterende del af rejsen samt fakturering for undervisning vil blive fremsendt i juni. Vær desuden opmærksom på, at din almindelige rejseforsikring ikke dækker, når rejseformålet er kursusaktiviteter. Vi anbefaler derfor, at du tegner en erhvervsrejseforsikring.

 

Kontakt

  • Turid Danielsen

    Uddannelseskoordinator

    4193 3135

”Har været på udlandskursus siden 2014. Dette var suverænt det bedste. Undervisningen med tværfaglige emner og cases var en succes. Instruktørerne havde svært ved at skjule deres store engagement til emnerne, og det havde en afsmittende virkning på tilhørerne, som ivrigt deltog i debatterne.”


Tilmeld dig efteruddannelse

Gå til Kursusplanlæggeren

 

”Selve kursus formen med drøftelser på de enkelte borde var helt perfekt, folk var meget mere engagerede end på de andre udlandskurser jeg har været på ”

”Det var virkelig godt med de tre timers pause. Jeg havde tid til besvarelse af forespørgsler hjemmefra og tid til afslapning så energien var tilbage til 2. halvleg foredragsholderne gjorde en stor indsats så stemningen og dialogen var i top under hele kurset. Stor ros”

”Måden undervisningen forløb på med delte emner var langt over øvrige kursusudbydere.”