Fremtidens revisorer

Hvem er fremtidens revisorer, og hvad er deres drømme om et job i revisionsbanchen? Vi bringer en række portrætter af fremtidens revisorer, der alle er nyudklækket cand.merc.aud.'ere. De fortæller om, hvordan deres drømmejob ser ud, og hvad de lægger mest vægt på i deres arbejde.

Hvordan ser fremtidens revisorer ud? Og hvorfor valgte de overhovedet denne branche? Seks nyudklækket cand.merc.aud.'ere har fået tre hurtige, hvor de fortæller om, hvorfor de valgte at læse cand.merc.aud., hvordan drømmejobbet ser ud, og hvad de lægger mest vægt på i deres arbejde. Du kan se hvert enkelt portræt herunder:

 

Christina Adelskov Larsen

Revisortrainee hos EY, Christina Adelskov Larsen, drømmer om et arbejde i en ledende rolle som statsautoriseret revisor, hvor der er plads til udvikling og med et godt socialt fællesskab.

 

Filip Arthur Mickelsen

For regnskabschef Filip Arthur Mickelsen var cand.merc.aud.-studiet det naturlige skridt, efter han havde færdiggjort HD-studiet. Han ønskede at udvide sin faglige viden inden for regnskab, skat og revision.

 

Karoline Lefevre

Revision har ikke altid været i senior revisor, Karoline Lefevres, uddannelsesplaner. Men efter et ønske om mere praktisk læring under sin uddannelse, valgte hun at skifte cand.polit. ud med cand.merc.aud. Den beslutning har hun aldrig fortrudt.

 

Mathias Dam Christensen

Cand.merc.aud.-uddannelsen giver et tværfagligt indblik i revision, regnskab, erhvervsret og skatteret. Derfor valgte revisortrainee Mathias Dam Christensen netop den uddannelse, da han dermed ikke låste sig fast i én bestemt branche.

 

Michael Mosch Gellert

Drømmejobbet for Group Financial Controller, Michael Mosch Gellert, er et job i et dynamisk, professionelt og internationalt miljø med store udfordringer og høje krav. Desuden er det vigtigt, at der er et godt samarbejde for at kunne løse opgaverne af højeste kvalitet.

 

Rikke-Sofie Sewohl

For revisor, Rikke-Sofie Sewohl er cand.merc.aud.-studiet et springbræt til uendeligt spændende jobmuligheder, da den giver kompetencer til at analysere en virksomheds mekanismer. Kompetencer som for Rikke-Sofie er uundværlige i alle virksomheder.

Uddannelsesvejene til statsautoriseret revisor

Der er mange veje til at blive statsautoriseret revisor i det danske uddannelsessystem. Fælles for dem alle er revisorlovens krav om en kandidateksamen, minimum tre års praktisk erfaring samt beståelse af revisoreksamen (tre skriftlige og en mundtlig eksamen).

(Klik på billedet for at se en stor version)

Se mere om selve uddannelsen til statsautoriseret revisor her.