Sky finansmænd bryder loven

FSR - danske revisorer

I strid med klare regler i regnskabsloven skjuler sky finansmænd omfanget af deres virksomhed i regnskaberne. De er så opsatte på at skjule deres forretningsnetværk, at de endda har overtalt deres revisor til at se igennem fingre med en klar overtrædelse af regnskabsloven. »Vi ønsker at holde fanen højt, og det er klart, at revisorerne skal sikre, at årsregnskabsloven overholdes, når selskaberne aflægger deres regnskab. Vi tager klart afstand fra fravigelser i den forbindelse,« fastslår formanden for FSR, Jens Røder. Han er parat til at gribe ind, hvis det viser sig, at der er afsnit i årsregnskabsloven, som konsekvent bliver brudt.