Platuglen har rod i regnskaberne

Revision

Veksel- og pengeoverførsels-forretningen Kronex på Nørrebrogade i København har rod i regnskaberne. Kronex egen revisor tager forbehold i påtegningen af årsregnskabet. ”Noget er gået galt her”, vurderer Anders Bisgaard, formand for revisionsteknisk udvalg hos FSR. ”Ledelsen har jo pligt til at gøre det muligt for revisoren at undersøge, om regnskabet er lovligt. Et regnskab skal dokumenteres med bilag. Dem har revisoren ikke fået, eller også har de været væk. Det er heldigvis en meget sjælden situation”.