Skatterådgivere tvivler på omfang af snyd

Skat
Dagbladet Børsen skriver om nye data fra SKAT, der viser, at danske virksomheder og privatpersoner har sendt over 1000 mia. kr. frem og tilbage mellem Danmark og 55 skattely-lande. En stor del af det beløb kan være ganske lovlige transaktioner, mener FSR. Kurt Gimsing, formand for FSR, siger: "Vi ved endnu ikke, hvordan beløbet er sammensat, men vi ved, at det strækker sig over en årrække og vedrører et stort antal lande." Ifølge Kurt Gimsing har finansielle virksomheder ganske betragtelige afdelinger i nogle af de 55 lande, fx Luxembourg, Schweiz og Gibraltar. Kurt Gimsing siger: "Jeg er ganske sikker på, at der mellem disse afdelinger sker meget store finansielle transaktioner, som man må gå ud fra hverken er i en skattemæssig gråzone eller det, der er værre."