Enzymgiganter mestre i CSR-rapportering

CSR
Danisco og Novozymes er danske mestre i disciplinen at forklare selskabernes CSR-indsats i samfundet i regnskaberne. Det mener Foreningen af Statsautoriserede Revisorer ( FSR ), der onsdag tildelte de to enzymproducenter prisen for årets bedste CSR-rappportering i henholdsvis "stand alone"-kategorien og som en inkorporeret del af regnskabet.
Mærsk får CSR-prisen for bedste førstegangs-rapport, da datadelen ifølge dommerpanelet er imponerende. Rapporten giver desuden en god forklaring af processen for valg af emner til rapporten. "Investorer og samhandelspartnere stiller i stadig i højere grad krav om, at virksomhederne kan dokumentere, at de handler ansvarligt. Både når det gælder klima, miljø, arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder og antikorruption. Revisorerne har den værktøjskasse, der skal til at hjælpe virksomhederne med deres klima-, miljø og andre ikke finansielle regnskaber," siger FSR 's adm. direktør, Charlotte Jepsen.