Firmaer kan ustraffet bryde ny lov

CSR

Politiken bringer en historie om, at 29 pct. af de større virksomheder giver for få oplysninger, når de skal oplyse om deres samfundsansvar. Politiken henviser til en undersøgelse foretaget af CBS for Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR, mener, at der er tale om ’børnesygdomme’, og som der med tiden nok skal blive udryddet. Hun siger: ”Men selvfølgelig skal loven overholdes. Derfor indskærper vi nu også for vore medlemmer, at de skal være opmærksomme på det her og påpege det over for virksomhederne.”