Revisorer holder vejret

Digitale regnskaber

Det næste halve år bliver afgørende for, om overgangen til digitale regnskaber bliver lige så gnidningsløs, som håbet, skriver Dagbladet Børsen.

"Overgangsfasen er ikke blevet så lang, som vi havde håbet, og et af problemerne er, at der endnu ikke findes tilstrækkeligt med IT-værktøjer, der kan hjælpe virksomhederne og revisorerne med leve op til kravene. Det næste halve år bliver meget spændende på den front," siger faglig direktør i FSR Danske Revisorer, Michael Rugaard, som dog ikke frygter endnu en digital skandale, som vi så det med digitaliseringen af tinglysningen.

"Det hele kan godt gå i hårdknude, men jeg vil mene, at risikoen for, at det går helt galt, er mindre. Når der stadig er en risiko, skyldes det, at indføringsperioden ikke er så lang, som vi gerne havde set," siger Michael Rugaard.