Hård kritik af børs-direktiv

MedlemsnyhedBusiness.dk, 31. maj 2012

FSR i medierne
Et nyt direktiv skal skabe fælles EU-regler for børsnoterede selskaber. I spidsen for forhandlingerne står det danske EU-formandskab. Direktivet vil afskaffe kvartalsregnskaberne, for at lette den administrative byrde for de børsnoterede selskaber, skriver Business.dk.

Direktivet møder dog hård kritik fra flere sider og blandt andet FSR – danske revisorer forholder sig kritisk:

”Hvis forslaget får den tiltænkte effekt, vil det medføre usikkerhed i markedet, som efterspørger løbende information og gennemsigtighed. Den aktuelle krise skyldes jo netop mistillid og manglende gennemsigtighed. Vi mener derfor ikke, at det er den slags initiativer, der er behov for i den aktuelle situation,” siger Michael Rugaard, faglig direktør i FSR - danske revisorer, til Business.dk.