Revisorer ser investeringstørke resten af året

MedlemsnyhedBørsen, 26. april 2012

FSR i medierne
En undersøgelse foretaget af FSR – danske revisorer viser, at landets revisorer fortsat forudser tilbageholdenhed i investeringsniveauet blandt danske virksomheder, skriver Børsen.

I undersøgelsen svarer 65 pct. af foreningens medlemmer nej til spørgsmålet om, hvorvidt deres kunder vil investere mere i 2012.
Anders Bisgaard, revisor i Beierholm, siger til Børsen:
“Læren fra krisen har været, at jo mere du holder på pengene, des bedre er det. Samtidig er virksomhederne usikre. Det betyder, at investeringerne bliver udskudt så længe som muligt”.

Samtidig viser undersøgelsen at 89 pct. af revisorerne tror, at deres kunders højeste prioritet for de kommende år bliver at reducere omkostningerne. Det er et billede som Per Krogh, viceformand i FSR – danske revisorer, kan genkende.

“Det, jeg først og fremmest hører, når jeg er ude og tale mine kunder, er, at de i år vil holde igen med investeringerne og i stedet fokusere på at gøre driften mere strømlinet,” siger han til Børsen.

Kontakt

  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147