Revisorerne bedre end deres rygte

MedlemsnyhedJyllands-Posten, 4. december 2012

FSR i medierne
To nye undersøgelser viser, at revisorerne er bedre end deres rygte, der har mødt en del kritik efter den seneste tids bankkrak. Det skriver Jyllands-Posten.

Det er dels FSR – danske revisorer og dels fire nordiske forskere, der står bag undersøgelserne. Resultaterne viser, at revisorerne blevet bedre til at opdage, hvilke virksomheder der er i fare for at gå konkurs.

Revisor havde lavet et forbehold eller en supplerende oplysning i 60 pct. af de virksomheder, der gik konkurs senest et år efter seneste regnskabsår. Det viser FSR – danske revisorers undersøgelse.

»Vi er offentlighedens tillidsrepræsentant, og analysen viser, at vi lever op til den rolle,« siger formand for FSR – danske revisorer, Morten Speitzer, til Jyllands-Posten.

Han erkender samtidig, at bankkrakkene har givet revisorerne imageproblemer.

»Jeg kan godt forstå, at man spørger, hvordan en bank kan gå ned otte måneder efter seneste årsregnskab med en blank påtegning. Men tingene er mere komplekse inden for den finansielle sektor,« siger han.


Også i: Nyhedsbrev for Bestyrelser

Kontakt

  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147