Indgreb mod ulovlige aktionærlån

Medlemsnyhedepn.dk, 19. juli 2012

FSR i medierne

Hvis man fremover optager et ulovligt aktionærlån for at få økonomien til at hænge sammen, vil lånet blive beskattet som almindelig løn allerede ved udbetalingen. Det fremgår af et lovforslag, der er sendt i høring efter regeringens skattereformaftale, skriver epn.dk.

"Det har hele tiden været ulovligt efter selskabsloven, men nu får det også en konsekvens efter skattelovgivningen. Dermed kan det ikke længere finde sted," siger Viggo Lynggaard, specialkonsulent i Skat, til epn.dk.

FSR - danske revisorer udgav i sidste uge en rundspørge blandt danske revisorer, der blandt andet viser, at stadig flere virksomheder optager ulovlige aktionærlån.
Undersøgelsen synes dermed at bekræfte tendensen de sidste seks år, hvor antallet af ulovlige aktionær-, anpartshaver- og ledelseslån i danske virksomheder er steget støt.
Mens der i 2006 var 8705 sager om ulovlige lån, var tallet steget til 15.657 i 2010. Det viser et fagligt notat, som FSR udgav i november sidste år.

 

Kontakt

  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147