11.000 flere danske selskaber har overskud

PresseklipBørsen.dk, 14. oktober 2013

FSR i medierne

En opgørelse, som FSR – danske revisorer har lavet i samarbejde med Experian, viser, at der er 11.000 færre selskaber med underskud i det seneste årsregnskab i forhold til året før. Det skriver Børsen.dk.

Antallet af selskaber med underskud er på sit laveste siden 2008.

”Brancher som landbruget, fremstillingsindustrien og byggeriet har alle fået det bedre de seneste par år, hvis vi bruger underskud som målestok. Landbruget har oplevet det største fald på hele 9,1 pct.point det seneste år,” siger Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør hos FSR – danske revisorer.