Det rene vand løb med CSR-pris

PresseklipLokaljournalen Otterup, 1. oktober 2013

FSR i medierne

VandCenter Syd blev belønnet for deres CSR-rapportering, da FSR - danske revisorer uddelte CSR-priser til de danske virksomheder, som har været bedst til at rapportere om samfundsansvar, skriver Lokaljournalen Otterup.

Hvilke samfundsmæssige udfordringer, der ligger i at levere rent vand og rense spildevand, og hvordan man løser denne opgave på Fyn. Det kan man læse mere om i Vand-Center Syds CSR-rapport, som modtog FSR - danske revisorers CSR-pris for bedste CSR-rapport fra en virksomhed med under 500 ansatte.

”Man bliver klogere på vand og på vandudfordringerne i et lokalsamfund ved at læse denne rapport. Gennem effektiv brug af tal og facts får du indsigt i de områder, virksomheden har indflydelse på og de udfordringer, de har på vandområdet. Der er et klart fokus på, hvad man har opnået, men også en ærlig og grundig forklaring af det, man endnu ikke har nået, siger formanden for FSR - danske revisorers CSR-udvalg Birgitte Mogensen.

A. P. Møller – Mærsk modtog hovedprisen for bedste samlede CSR-rapport, mens softwarevirksomheden Siteimprove og boligadministrationsselskabet DAB delte prisen for bedste emerging-rapport.