Hemmelige skattelymillioner på vej til SKAT

MedlemsnyhedBørsen.dk, 9. april 2013

FSR i medierne

Flere velhavende danskere overvejer at komme frem af deres skjul og oplyse om konti i udenlandske skattely, fordi de kan gøre brug af en særlig amnestiordning hos Skat, så de slipper for fængselsstraf. Det skriver Børsen.dk.

Danskere med hemmelige formuer undersøger Skats amnestiordning, hvor man selv kan oplyse om formuer i udlandet, der ikke før har været beskattet i Danmark, og derved undgå den bøde og fængselsstraf, som man ville få, hvis man bliver afsløret af Skat. I stedet slipper man med en skatteregning og en bøde på op til 60 pct. af beløbet.

Ifølge FSR – danske revisorer oplyste Skat i august, at der var kommet 55 henvendelser og fire navngivne anmeldere. Formand for skatteudvalget i foreningen, John Bygholm, vurderer dog, at det langt fra er standard, at danske virksomheder i deres skatteplanlægning bruger skattelyselskaber.

"Jeg tror, brugen af selskaber i skattelylande er noget mere almindelig i andre lande. Eksempelvis har det i USA været meget mere udbredt at have koncernselskaber placeret forskellige steder, som vi kalder skattely," siger John Bygholm til Børsen.dk.

Kontakt

  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147