Holger K. Nielsen har ingen planer om at stække Skat

MedlemsnyhedJyllands-Posten, 1. oktober 2013

FSR i medierne

Skatteministeren har ikke intentioner om at stramme Skats tøjler, selvom erhvervslivet har opfordret til dette, efter Skats metoder har fået massiv kritik den seneste tid. Det skriver Jyllands-Posten.

FSR – danske revisorer har sammen med en række andre erhvervsorganisationer argumenteret for, at der blandt andet blev nedsat et bredt sammensat lovforberedende udvalg til at gennemgå skattekontrolloven med kritiske øjne.

Selvom Holger K. Nielsen anerkender, at der kan være behov for løbende at modernisere lovgivningen, har han ikke umiddelbart planer om indføre begrænsninger i Skats beføjelser, selvom disse reelt går videre end politiets.

»Hvorfor skal Skat have videre beføjelser end politiet? Jeg har meget, meget svært ved at se begrundelsen,« siger John Bygholm, formand for skatteudvalget i FSR – danske revisorer, til Jyllands-Posten.

»Når vi taler om så vidtgående indgreb, gør det ikke noget, at der også er en smule kontrol med Skats anvendelse af reglerne,« siger han.