Investorer skyr juletræer

PresseklipBørsen, 10. december 2013

FSR i medierne

Det er svært at tiltrække kapital for juletræsselskaberne, fordi der er for stor usikkerhed omkring fremtidige markeder og pengestrømme i juletræsbranchen. Det skriver Børsen. 

Juletræsselskabet Green Team Group er i vækst og leder efter investorer. Men de kan komme til at lede længe, lyder det fra flere små og mellemstore kapitalfonde, fordi det er risikabelt at investere i juletræsbranchen.

Med til billedet hører, at Green Team Groups værdiansættelse af aktiver ikke er forsigtig.

"Jeg læser en meget aggressiv vækststrategi i regnskabet i tillid til, at dette bliver en stor succes. Det er meget sjældent at se et sådant gearskifte i et regnskab," siger chefkonsulent Lars Kiertzner, FSR danske revisorer, der pointerer, at regnskabet holder sig inden for lovens rammer.