Klø til sjuskede revisorer

MedlemsnyhedBørsen.dk, 12. maj 2013

FSR i medierne

Antallet af klagesager hos Revisornævnet er steget markant i år, men revisorernes brancheforening mener, det giver et fejlagtigt billede af branchen. Det skriver Børsen.dk.

I 2011 afgjorde Revisornævnet 65 sager, hvor over halvdelen endte med bøder. Hos Revisortilsynet mener man, antallet af klagesager indbragt for Revisornævnet er for højt, og at der er plads til forbedring.

Men administrerende direktør i FSR – danske revisorer, Charlotte Jepsen, mener ikke, der er problemer med kvaliteten i branchen, når fejlene sættes i forhold til den samlede aktivitet og blandt andet foreningens 6000 individuelle medlemmer. Hun mener derimod, klagesagerne giver et fejlagtigt billede af branchen.

"Tilsynet har stadig for meget fokus på formelle og delvis ubetydelige fejl, som ikke har betydning for investorer, banker og andre regnskabsbrugere, og det er med til at skævvride billedet af branchen. Når det gælder de alvorlige fejl er vi til gengæld klar til at stille op," siger hun og nævner som eksempler fejlagtige erklæringer eller going concern-problematikken, hvor selskaber er gået konkurs kort efter at have fået blanke eller mangelfulde revisorpåtegninger.