Prispres og nye regler giver bølge af revisor-fusioner

PresseklipBørsen.dk, 19. november 2013

FSR i medierne

Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR - danske revisorer, vurderer, at kunder, der vil betale mindre, og ydelser, der på grund af nye lovkrav bliver dyrere, får revisionsbranchen til at konsolidere sig. Det skriver Børsen.

"Der er sket en vis konsolidering i branchen, der både hænger sammen med konkurrencen og med de markant stigende krav til kvaliteten, der har været fra myndighedernes side de senere år," siger Charlotte Jepsen til Børsen.

Charlotte Jepsen understreger, at hun ikke udtaler sig om fusionen mellem KPMG og Ernst & Young. Branchen generelt har dog set mange fusioner i kølvandet på krisen.

"Konkurrencen er skærpet i takt med den økonomiske og finansielle krise. Virksomhederne har kigget kritisk på alle deres udgiftsposter - og også på deres revisorregning," siger Charlotte Jepsen.