Skatterevisor undrer sig over Microsoft-sag

MedlemsnyhedEpn.dk (Erhverv på nettet), 4. marts 2013

FSR i medierne
SKAT har rejst et krav mod it-giganten Microsoft på 5,8 mia kr. for købet og videresalget af Navision.
Kravet mod Microsoft udgør halvdelen af den pris, Microsoft betalte for Navision. Det beløb undrer formanden for FSR – danske revisorers skatteudvalg, John Bygholm. Det skriver Epn.dk.

"Det er umiddelbart så stort et beløb, at det næppe kun kan vedrøre købet og videresalget af Navision. Mit gæt er derfor, at sagen også må dreje sig om løbende skattebetaling.Selskabsskatten dengang var 30 pct., så hvis Microsoft skylder 5 mia. kr. i skat, drejer det sig om et andet beløb end de 10,8 mia. kr., der blev betalt for Navision," mener John Bygholm.

Han pointerer samtidig, at sagen viser, at Danmark har nogle af verdens skrappeste transfer pricing-regler, som blandt andet skal sikre, at internationale koncerners interne transaktioner sker på markedsvilkår.

"Nu har Danmark nok aldrig haft ry for at være et skattely, men en sag som denne gør det ikke mere attraktivt for internationale koncerner at operere i Danmark. SKAT har godt nok ikke vundet sagen endnu, men den er næppe med til at trække virksomheder til Danmark," siger John Bygholm. "Det er også for tidligt at afgøre, om transfer pricing-reglerne fungerer, som de skal. Det ved man først, når en domstol har talt."


Også bragt af: Computerworld Online

Kontakt

  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147