Tusindvis bruger firmaet som ulovlig kassekredit

PresseklipBerlingske, 10. november 2013

FSR i medierne

Over 14.000 danske virksomhedsejere tog ulovlige lån i deres egne firmaer i 2012. Det viser en ny undersøgelse fra FSR – danske revisorer, skriver Berlingske.

Selvom undersøgelsen viser et fald i antallet af danskere, der har optaget ulovlige aktionærlån, fra 16.000 i 2011 til 14.000 i 2012, betyder det ikke nødvendigvis, at selskabsejere er blevet mere lovlydige. Det vurderer formand for FSR – danske revisorer Morten Speitzer.

»Antallet af ulovlige lån, der er forsvundet ud af selskaberne i forhold til 2011, svarer nogenlunde til antallet af nytilkomne ulovlige lån. Faldet på 2.000 fra 2011 til 2012 i høj grad kan i høj grad tilskrives, at mange af dem er gået konkurs, samt at mindre virksomheder med ulovlige lån ofte vælger revision fra. Hos de 30.000 danske virksomheder, som vælger revisionen fra, sker der nemlig ingen rapportering i revisorpåtegningen om eventuelle ulovlige aktionærlån. Med oplysninger om 14.000 ulovlige lån kan jeg konstatere, at revisorerne lever op til deres rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant og rapporterer om ulovlighederne,« siger han til Berlingske.

Ifølge undersøgelsen havde næsten 60 pct. af selskaberne med ulovlige lån fra 2011 stadig et ulovligt lån i 2012.

Skat har dog vedtaget, at aktionærlån optaget efter september 2012 skal beskattes, også selvom lånet betales tilbage igen.


Også bragt af: Finanswatch.dk, Berlingske Nyhedsbureau, Business.dk