Underskud i 4 af 10 virksomheder

MedlemsnyhedJyllands-Posten, 10. juni 2013

FSR i medierne

40 procent af de danske virksomheder har underskud. Det viser en undersøgelse fra FSR – danske revisorer, skriver Jyllands-Posten.

I 2010 var antallet af virksomheder med røde tal på bundlinjen på sit højeste – 47 procent – men selvom det er gået den rigtige vej, er den erhvervsmæssige optur ikke lige om hjørnet. Det vurderer erhvervspolitisk direktør i FSR – danske revisorer, Tom Vile Jensen.

»Det er små forbedringer, men der er ikke rigtig noget, der indikerer, at vi er på vej ud af krisen. Jeg tror heller ikke, at vi skal forvente, at vi kan komme ned på 28 pct. med underskud, som det var tilfældet inden krisen. Det er nye tider i dansk erhvervsliv,« siger han til Jyllands-Posten.